Væbnet vold er eksploderet i Sverige de seneste 5 år. Det viser en undersøgelse foretaget af svenske SVT.
189 skadet af skydevåben i Stockholm. 109 i Gøteborg. 63 i Malmø. I de tre førnævnte svenske byer stiger volden med skydevåben til uhyggelige højder. I alt har skyderierne 45 menneskeliv på samvittigheden, hvilke er fire gange så mange, som i alle nordiske landes hovedstader tilsammen.

Mystiske granateksplosioner i Malmø. Vanvidsskyderier på en svensk restaurant i Gøteborg, og en familiefar dræbt af skud i sin bil i Stockholm med to børn på bagsædet. Vores svenske naboer har nok at tage fat på, for selvom den generelle vold er faldende, er volden med skydevåben mareridtsagtigt stingende. I alt er 361 skudt i de tre svenske byer på knap fem år. I København er tallet 30.

Ardiwan Diaa Samir blev kun 15 år gammel. Nytårsnat 2012 blev han dræbt i Malmø af 6 skud i et af de mest berygtede boligkvarterer, Rosengård.
Ardiwan Diaa Samir blev kun 15 år gammel. Nytårsnat 2012 blev han dræbt i Malmø af 6 skud i et af de mest berygtede boligkvarterer, Rosengård. Foto: Malte Kristiansen
Vis mere

Ingen har lavet en egentlig analyse på, hvorfor der skydes mere i Sverige end i de andre nordiske lande, men den svenske kriminolog Jerzy Sarnecki, udtaler til SVT, at de mange skyderier skal ses som et resultat af en fiasko, der strækker sig tyve år tilbage. Tilbage til dengang, hvor de, der nu skyder, voksede op.

Jerzy Sarnecki fortæller, at enkelte bydele er særlig hårdt ramt. Det er bydele, hvor uddannelsesniveauet er lavt og arbejdsløsheden høj.
»Vores forskning viser, at disse problemer ikke importeres, men opstår her, på grund af den udelukkelse, der sker i samfundet,« siger Jerzy Sarnecki og fortsætter:

»I de områder, som samfundet har glemt, opstår der voldelige subkulturer.«

Vold med skydevåben fra 2010 – første halvår af 2015.

Stockholm: 189
Gøteborg: 109
Malmø: 63
København: 30
Oslo: 30
Helsinki: 10 (ca.)

 

Dræbt af skud fra 2010 – første halvår af 2015.

Stockholm: 21
Gøteborg: 17
Malmø: 7
København: 6
Oslo: 3
Helsinki: 2