KØB PLUS!

Svenskerne raser over dansk 'fiske-porno'

Lækre sild, der poserer med nyfangede fisk, får svenskerne til at se rødt.

Nøgne kvinder med store fisk mellem benene falder ikke i god jord på den anden side af sundet.

Vores svenske søstre og brødre bryder sig nemlig ikke om, at det danske magasin om lystfiskeri Fisk og Fri, hver måned på deres hjemmeside bringer et foto af en nøgen eller temmelig afklædt kvinde med et kæmpemæssig fisk.

SE ALLE BILLEDERNE: HER ER DE FRÆKKE OG NØGNE FISKEPIGER 

Den danske lystfisker-gimmick møder nemlig kritisk i Sverige.

- Det er sådan en kvindeforagt i de her billeder. Jeg tænker først og fremmest på det billede, hvor en kvinde holder en fisk, som har tænderne rundt om hendes brystvorte, og hvor en pige spiller død i vandet, med en fisk i den ene hånd og en stang i den anden. De er skabt for at tænde dominans over både mennesker og dyr hos læserne.

Det siger Tomas Gunnarsson, som driver bloggen Genusfotografen, til det svenske nyhedssite Nyheter 24

SE ALLE BILLEDERNE: HER ER DE FRÆKKE OG NØGNE FISKEPIGER

Han synes slet ikke, at de nøgne kvinder hører hjemme i et blad for lystfiskere.

- De er Danmarks største fiskemagasin. Hvad synes de kvindelige sportsfiskere om det her? At se billeder af nøgne kvinder, som kærtegner slimede døde fisk i vandet i solnedgangen. Hvis der da overhovedet findes kvindelige sportsfiskere i Danmark, når man tænker på, at der er 51 mænd på redaktionen og kun en kvinde, siger han.

- Problemet er, at det kun gøres den ene vej. Gaver, varer, tjenester og nu fisk, sælges ved hjælp af nøgne kvinder. Ikke mænd. Og det påvirker vores kvindesyn.

Bare for sjov
Bt.dk har tidligere talt med chefredaktør Jens Bursell om sagen, og han forklarede, at billederne er humoristisk ment.

- Det her er mest ment som en joke. Vi er et seriøst fiskeblad, så vi har hverken lyst eller ressourcer til at være et formiddagsblad. Vi gør det her med et glimt i øjet, sagde chefredaktøren Jens Bursell dengang til bt.dk.

- Redaktionen fik ideen med en fast fiskepige, da bladet skulle lancere en nye hjemmeside i 2007. Det var selvfølgelig for at lokke folk ind på vores nye side, og vi kan da også se på antallet af klik, at denne her side er en af de mest besøgte på vores site overhovedet.

Svenske læsere vil være som danskerne
Og noget tyder på, at flere af den svenske avis' læsere har forstået spøgen. I hvert fald bliver artiklen Nyheder24 fulgt af mindst  lige så mange positive indlæg, som negative. Flere antyder endda, at svenskerne kan lære lidt af danskeren, når det gælder frisind og humor. 

- Ganske vist er jeg enig i, at visse af billederne er smagløse, når kvinderne poserer helt nøgne med en fisk. Men på den anden side er vi svenskere så utorlige feje og bange for at få rystet vores kønsideal, som vi har bygget op gennem de senere år. Når det kommer til det, spørger jeg mig selv, om ikke vi engang imellem kan lære lidt af danskerne. Nu er der jo ikke den store forskel på vores lovgivning. Men når det kommer til indbyggerne, så mener jeg, at danskerne ligger langt foran os, når det kommer til at være spontante og humoristiske, skriver en læser. 

Og en anden læser er lidt i samme spor:

- Jeg tror ikke den danske magasin-redaktion bekymrer sig om, hvad svenske bloggere synes. Magasinet er til danske læsere og behøver ikke tilpasse sig kulturen i Sverige. Men skulle de begynde at udgive en svensk udgave, skal de nok skippe fiskepigerne, præcis som IKEA droppede kvinderne i katalogerne i Saudi-Arabien.

SE ALLE BILLEDERNE: HER ER DE FRÆKKE OG NØGNE FISKEPIGER

Det er den tyske mesterfotograf og lystfisker Olivier Portrat, der har pigebillederne som sin helt særlige niche. På nogle af sine mange fisketure medbringer han en flok modeller, som er med til at fiske. Når fangsten er i land, smider de tøjet og lader sig forevige sammen med dyrene.

Nu har Olivier Portrat imidlertid skruet ned på både fotografering og fiskeri, og derfor meddelere Fisk og Fri på sin hjemmeside, at fiskepigen nu holder en pause.

Læs også: