Eksperter og elever vil have mere ligestilling i verdenshistorien i de svenske skolebøger.
Den svenske avis Dagens Nyheter har tjekket undervisningsbøger i historie målrettet folkeskolens ældste klassetrin og kom frem til, at kun mellem 12 og 16 procent af de omtalte personer er kvinder.
Ifølge eksperter og avisens redaktør, Jonas Thente, afspejler skævheden ikke forgange tiders manglende ligestilling, hvor poster som magthavere, militærfolk, gejstlige og videnskabsfolk var forbeholdt mænd. I stedet skyldes det, at bøgernes forfattere og redaktører bevidst eller ubevidst har kønsdiskrimineret og udeladt verdenshistoriens fortjenstfulde kvinder, skriver Berlingske.
Særligt én af lærebøgerne er i søgelyset. »Prio Historia«, tiltænkt elever på ottende klassetrin, handler om perioden 1800-1945, hvor avisen konstaterer, at der på grund af kvindefrigørelsen i denne periode burde være flere kvinder med end i det foregående bind i serien. En direkte sammenligning af bøgerne synes dog lidt svær, da det foregående bind ifølge forlagets hjemmeside omhandler den noget længere periode fra »menneskets opståen til slutningen af 1700-tallet«.
Professor emerita og ligestillingsforsker Ann-Sofie Ohlander mener, at uligheden historiebøgerne er »chokerende læsning« og kan have voldsomme konsekvenser.
»Det er skandaløst set fra et demokratisk perspektiv. Risikoen er stor for, at unge piger bliver ligeglade med historie, fordi det handler ikke om dem,« siger hun.
En af bøgernes forlæggere mener dog, at forfatterne gør, hvad de kan for at tilstræbe lighed under de kønsmæssigt vanskelige vilkår, som verdenshistorien byder på.
»Målet er, at gøre det så ligestillet som muligt. Men det er svært, og i historiebøgerne er man nødt til at udelade meget. Det bliver standardhistorien, der er tilbage, og den indeholder flest mænd,« fortæller forlægger Thomas Johansson.
Også flere svenske skoleelever, som avisen har talt med, mener, at uligheden i skildringen af fortiden kan få negative konsekvenser i nutiden.
»Nogle kan måske blive påvirkede og tænke, at det ikke er så underligt, at kvinder får lavere løn, da de ikke har udrettet så meget historisk,« siger for eksempel Frida Bogren, mens skoleeleven Martin Martinsson i Dagens Nyheter har en anden anke:
»I historiebøgerne virker det, som om det altid har været fyrene, der har gjort store ting i historien. Pigerne har bare været hjemme og lavet mad,« siger han.
En tredje elev, Simon Malmcrone, mener, at også Sveriges historie bliver skildret for positivt i undervisningsbøgerne.
»Jeg vil gerne vide mere om Sveriges historie med slavehandel. Der står måske lidt om det i en af bøgerne, men vi taler aldrig om det. Som om Sverige aldrig har gjort noget dårligt,« siger Simon Malmcrona til Dagens Nyheter.
