Svensk mor hoppede ud fra bro med spædbarn i favnen

Nu anklages hun for drabsforsøg

En 33-årige kvinde vil blive anklaget for mordforsøg, efter at hun forsøgte at springe i døden med sit kun tre-måneder gamle spædbarn i favnen i Sverige .

Det skriver den svenske avis Aftonbladet.

Det mislykkedes selvmordsforsøg skete lørdag, da den 33-årige kvinde af uvisse årsager besluttede sig for at hoppe ud fra en bro i Stockholm.

Kvinden stod på broen med sin lille søn i favnen klokken ni om morgenen, da hun besluttede sig for at springe de 12 meter ned fra broen.

- Jeg var ude at powerwalke og så kvinden stå der med sit barn. Hun havde en barnevogn bag sig. Jeg tænkte, at det så mærkeligt ud, at hun stod der selv, og jeg fik en mærkelig fornemmelse. Jeg kiggede på hende, og hun kiggede tilbage. Så fortsatte jeg med at gå. Da jeg var 100 meter væk, vendte jeg mig om og så, at hun var væk, siger et vidne, der passerede kvinden lørdag morgen på broen, til Aftonbladet.

Derefter løb vidnet tilbage til stedet, hvor kvinden havde stået, og kiggede ned vejen.

- Jeg så ikke noget livstegn fra barnet, men kvinden levede, fortæller vidnet, der fortsat har det dårligt med tanken om synet af kvinden.

Både kvinde og barn var dog i live efter faldet, og kort efter kom ambulancereddere, der bragte både mor og barn til hospitalet. Både kvinden og barn er fortsat på hospitalet, hvor deres tilstand betegnes som kritisk.

Da politiet endnu ikke har haft mulighed for at afhøre kvinden, vides det  ikke, hvad der fik hende til at forsøge at hoppe i døden.

Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her