Hackere har stjålet følsomme oplysninger om brugerne af en yderst populært porno-hjemmeside - samt hjemmesider tilknyttet pornohjemmesiden.

Cyberkriminelle har ifølge LeakedSource haft held med at skaffe oplysninger om mere end 300 millioner brugere af sitet 'Adult FriendFinder'. Det er blandt login-oplysninger, som hackerne angiveligt skulle være kommet i besiddelse af, skriver tyske Bild.

Det er dog ikke kun hjemmesiden selv, som hackerne skulle have fået oplysninger fra, men også login-oplysninger fra hjemmesider som Stripshow, iCams.com og Penthouse.com - se listen over de berørte hjemmesider nederst.

Ud over brugernavne og andre følsomme oplysninger har hackerne også fået oplysninger om brugernes adfærd, eventuelle køb hos hjemmesiderne, og hvad brugerne fornyligt ellers har besøgt at hjemmesider.

Og hvis du tror, du går fri, fordi du har været bruger af en af hjemmesiderne, men slettet din profil, så tro om. Hackerne har også skaffet data om 15 millioner 'slettede' konti i den enorme database, hvor brugernes oplysninger ligger, fortæller Gizmodo

Over for ZDNet, oplyser AdultFriendFinder følgende i en email:

»Over de sidste mange uger, har FriendFinder modtaget meldinger om mulige sikkerhedsbrud fra en lang række kilder. Så snart vi hørte om disse meldinger, tog vi en række skridt, der skulle kaste lys over situationen, ligesom vi tilkaldte de rette partnere udefra for at understøtte vores efterforskning,« oplyser Diana Ballou, der er næstformand og seniorrådgiver hos firmaet bag hjemmesiden.

Hun fortæller, at selv om en række af disse påstande om sikkerhedsbruddet viste sig at være falske afspresningsforsøg, fandt firmaet et sikkerhedsmæssigt svagt område, der efterføglende blev repareret.

»FriendFinder tager sikkerheden om dets brugerinformatiner meget seriøst,« tilføjer Diana Ballou.

Her ses listen ifølge Leaked Sourcesover de hackede hjemmesider, der til sammen har 412,214,295 brugere:

Adultfriendfinder.com - 339,774,493 brugere: Beskriver sig selv som 'verdens største sex- og svingermiljø'

Cams.com - 62,668,630 bruger: Beskriver sig selv som stedet, 'hvor voksne møder modeller til direkte sexchats via webcams'

Penthouse.com - 7,176,877 brugere. Beskrives som et magasin for voksne, der minder om 'Playboy'

Stripshow.com - 1,423,192 brugere - der også har specialiseret sig i webcam-'møder' mellem voksne

iCams.com - 1,135,731 brugere, som også har specialiseret sig i webcam-'møder' mellem voksne

Her til kommer en række ukendte domæner, der tilsammen har 35,372 brugere.