Et række efterskælv har søndag jaget en ny skræk i livet på de jordskælvsramte italienere. Det største af skælvene målte 5,1 på Richter-skalaen og har skabt mere ødelæggelse i regionen Emilia–Romagna.

Ifølge Reuters har efterskælvet blandt andet ødelagt et klokketårn i byen Finale Emilia, der ligger nær det store jordskælvs epicenter. Ingen er kommet alvorligt til skade i efterskælvene, men en brandmand faldt ned fra en stige på grund af rystelserne.

LÆS OGSÅ:

Efterskælvet kunne mærkes i både Venedig og Milano.

Det var ved 04-tiden tidlig søndag morgen, at et kraftigt jordskælv ramte Italien i nærheden af byen Bologna i den nordlige del af landet.

Mindst syv mennesker mistede livet og over 50 er kvæstede.


Over 3000 mennesker er evakueret fra deres hjem, idet der frygtes, at flere bygninger vil kollapse.