Den Internationale Valutafonds (IMF) krisebeholdning ser ud til at blive styrket med adskillige milliarder i forbindelse G20-mødet i Mexico.

Kina vil ifølge landets statslige nyhedsbureau Xinhua spytte 43 milliarder dollar i IMFs krisereserver, mens Rusland og Indien hver især vil bidrage med 10 milliarder dollar, skriver Reuters. Samlet løber det op i 371 milliarder danske kroner.

- Den globale økonomiske situation er dybt bekymrende. Det økonomiske opsving er på slingrekurs, og selv de hurtigtvoksende markeder sætter farten ned, siger den indiske premierminister, Manmohan Singh, ved G20-topmødet.

Også den sydafrikanske og brasilianske leder har indvilget i at styrke IMF med økonomiske bidrag. Men det er ikke generøsitet, der får de såkaldte BRIKS-lande til at hoste op med de mange milliarder. Med deres øgede engagement ønsker lande som Kina, Indien og Brasilien at vise en højere grad af engagement, som også gerne skulle give dem øget indflydelse i internationale fora som IMF og Verdensbanken, hvor USA og Europa historisk set har været dominerende.

IMF bad allerede sidste år om flere penge til sin krisekasse. Valutafonden havde håbet på 500 milliarder dollar, men det er ikke just strømmet ind med positive tilkendegivelser, og derfor har IMF sænket målet til 430 milliarder dollar. Heraf vil langt det største bidrag komme fra Europa, som samlet ventes at bidrage med 200 milliarder dollar.

I en fælles udtalelse lover Kina, Indien, Rusland, Sydafrika og Brasilien at sende flere penge, men samtidig understreger de, at de ikke forventer, at deres penge bliver brugt, før de nuværende ressourcer er udtømte.

Det er blandt andet IMF, der har skrabet pengene ind til Grækenlands økonomiske hjælpepakke. Og netop Grækenlands økonomi og den europæiske gældskrise står højt på dagordenen ved G20-mødet. Deltagerlandene er enige om, at det er afgørende at få Europa på fode igen, hvis den globale økonomi også skal komme ovenpå.

Særligt den amerikanske præsident Obama presser på for at få europæerne på rette spor. Den lave vækst i Europa virker som en stopklods, der kaster dystre skygger over den økonomiske situation i USA, og Obamas chancer for et genvalg ved præsidentvalget i november hænger derfor tæt sammen med den økonomiske udvikling i Europa.

Mandag mødtes Obama med Tysklands Angela Merkel for at diskutere vækst. Obama ser gerne, at Tyskland, der er Europas største økonomi, sætter mere gang i væksten. Men det er Merkel, der er tilhænger af hårde spareplaner, ikke meget for. Obama var dog alligevel yderst tilfreds med sit møde med den tyske kansler, forklarer Det Hvide Hus’ talsmand, Jay Carney.

- De to ledere aftalte at arbejde tæt sammen, også her på G20-mødet, for at sikre støtte til de tiltag, som må iværksættes i Europa og resten af verden for at stabilisere situationen og bakke op om vækst- og jobskabelse, sagde han.