Storbrand i New York: 50 huse i flammer

Mindst 50 huse er ødelagt, efter at en brand natten til tirsdag amerikansk tid brød ud i New York-bydelen Queens.

Den voldsomme brand opstod i et område, der allerede var blevet oversvømmet, som følge af superstormen Sandy, der ramte New York mandag aften. Det oplyser New Yorks brandvæsen ifølge NBC.

Flere end 190 brandfolk kæmper tirsdag formiddag dansk tid stadig for at slukke den voldsomme brand.

To personer har fået mindre skader som følge af branden. Politiet ved endnu ikke, hvad brandårsagen er.

Ud over området i Queens, så oplevede også andre dele af New York oversvømmelser. Store dele af undergrundsbanen blev oversvømmet. Desuden har flere hundrede tusinder indbyggere i New York mistet strømmen.

Video fra Breezy Point, Queens

Visit NBCNews.com for breaking news, world news, and news about the economy

Prøv BT 1 måned for 98 kr + adgang til avisen på mobil og iPad.

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her