En brand har kostet 16 mennesker livet og kvæstet fire andre i en lagerbygning i udkanten af Moskva.

16 mennesker er fundet døde i en lagerhal i det nordøstlige Moskva, hvor der opstod brand lørdag, oplyser russiske politikilder.

- Ifølge de foreløbige oplysninger er 16 mennesker døde i branden, og fire mennesker er kørt på hospitalet, siger en kilde.

Borgmesteren i Moskva bekræfter, at der er 16 dødsofre ved branden i lagerhallen, der ligger i et industriområde i udkanten af hovedstaden.

- Desværre er der mange ofre. Efterforskningen vil ske i samarbejde med politiet, skriver borgmesteren, Sergej Sobjanin, på Twitter.

Det er ikke umiddelbart klart, hvordan branden opstod.

Opdateres...

 

/ritzau/Tass