De franske myndigheder mistænker nynazister for at stå bag drabene på de tre jødiske børn og en jødisk lærer.

Det var muligvis en nynazist, der stod bag drabene på tre børn og en lærer på en jødisk skole i Toulouse mandag.

Det er i hvert fald en af de teorier, som fransk politi efterforsker, siger indenrigsminister Claude Gueant ifølge CNN.

Mistanken mod de franske nynazister bliver forstærket af, at mandagens angreb mod den jødiske skole er det tredje angreb mod etniske minoriteter i Frankrig på blot otte dage.

Tidligere tirsdag vurderede den franske terrorekspert Claude Gueant, der også har indgående kendskab til den ekstreme franske højrefløj, ellers, at det var en »ensom ulv«, der dræbte de fire jøder.

Claude Gueant tog flere andre eksperter til indtægt for, at »de franske nynazister ikke er i stand til at udføre sådanne handlinger«.

- Den franske gerningsmand har handlet alene, og det er samme type våben, samme ekstreme koldblodighed, samme præcise mål og samme ideologi. Vi havde en mistanke om, at det ville ske før eller siden, siger terroreksperten Jean-Yves Camus med henvisning til de tidligere angreb på etniske minoriteter.

Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy, forsøgte tirsdag at tale det mulige antisemitiske motiv ned ved at påstå, at angrebet kunne være sket alle andre steder. Og at de dræbte børn ikke er anderledes end andre franske børn.