Otte mænd lykkedes sandsynligvis med at gennemføre et af verdenshistoriens største diamantrøverier, fordi de var forklædt som politi.

Røverne var klædt i politiuniformer og kørte ind på lufthavnsområdet i biler med blå blink på taget.

Det skriver flere belgiske medier.



Det tog ikke de bevæbnede mænd meget mere end fem minutter at røve uslebne diamanter til en værdi af omkring 350 millioner danske kroner. Selve røveriet tog ikke mere end fem minutter

Mandag aften kørte røverne i to biler gennem et hul i hegnet til lufthavnen. Derefter overfaldt de en værditransport, hvor personalet var ved at laste en større mængde diamanter over i et ventende fly.

Nu melder spørgsmålet sig, hvordan det gigantiske kup overhovedet kunne lade sig gøre.

Èn af forklaringerne kan være, at røverne forsøgte at fremstå som politi. Anja Bijnens, talskvinde for den belgiske anklagemyndighed, oplyser, at alle røverne var iført politiuniformer.

- Dette, kombineret med, at de to biler, de kørte i, havde blinkene blåt lys, indikerer, at de havde til hensigt at efterligne politifolk, siger hun ifølge VG til den belgiske avis De Standaard.