Er du i Alexandria i USA, og har du foto eller video? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.

Den amerikanske politiker og republikaner Steve Scalise, der er medlem af Repræsentanternes Hus, er blevet skudt.

Det skriver det amerikanske medie Fox News.

Den 51-årige Steve Scalise blev skudt på en baseballbane i den amerikanske by Alexandria i staten Virginia onsdag morgen lokal tid. Skyderiet skete under en baseballtræning for Det Republikanske Partis medlemmer af Kongressens baseballhold.

Steve Scalise blev ramt i hoften, og hans tilstand er være stabil.

»Han er ramt i hoften. Men umiddelbart er han ikke ramt på en livstruende måde,« siger kongresmedlemmet Mo Brooks, ligeledes republikaner, der var på stedet og ydede førstehjælp ifølge Ritzau.

Foruden Steve Scalise skulle to sikkerhedsfolk ifølge CBS News også være blevet ramt af skud. I alt er fem personer blevet ramt og bragt til hospitalet, lyder det fra politiet i Alexandria.

Er du i Alexandria i USA, og har du foto eller video? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.

Der var mellem 15 og 25 medlemmer af Kongressen til stede, da der blev åbnet ild.

De første meldinger går på, at det var en mand bevæbnet med et semiautomatisk våben. Han skulle ifølge flere medier have affyret mellem 50 og 100 skud, og hele hændelsen varede ifølge Fox News 10 minutter, hvor flere sikkerhedsfolk besvarede beskydningen.

Politiet i Alexandria oplyser på Twitter, at en mand skulle være blevet anholdt.

Ifølge talsmanden for Det Hvide Hus, Sean Spicer, er både Donald Trump og vicepræsident Mike Pence blevet informeret om hændelsen og følger i øjeblikket udviklingen.

'Vores tanker og bønner går til de berørte,' lyder det i et tweet.

Steve Scalise blev valgt ind i Kongressen tilbage i 2008, og han er den såkaldte "chief whip" for republikanerne.

USA-ekspert og ekstern lektor ved københavns Universitet, Mette Nøhr Claushøj fortæller, at Steve Scalise er en del af ledelsen i Det Republikanske Parti.

»Han er ikke kendt i den brede befolkning, men han har bodyguards lige som alle andre har fået efter 11. september,« siger hun og tilføjer:

»Der var i øvrigt massivt sikkerhedsopbud ved arrangementet, så det viser lidt om, at vedkommende virkelig har villet det.«

Opdateres...

Er du i Alexandria i USA, og har du foto eller video? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.