Mindst 247 er omkommet i det voldsomme jordskælv, som ramte det centrale Italien tidligt onsdag morgen og lagde flere små byer i ruiner. Men der er lys midt i mørket.

Redningsfolkene kæmper fortsat en heroisk kamp for at finde overlevende under de murbrokker, som for blot to dage siden var idylliske huse i den lille by Pescara del Tronto, og selvom det er en ulige kamp mod tiden, skete miraklet onsdag nat.

Det skriver Associated Press.

»Man kan høre noget her. Stille, stille,« sagde en brandmand, før han begyndte at kalde på den 10-årige pige, som redningsfolkene vidste måtte ligge et sted under murbrokkerne.

»Kom så Giulia, kom så Giulia... pas på dit hoved,« sagde han og trak hende ud i sikkerhed.

Torsdag morgen er tabstallet oppe på 247 personer, men mange personer er fortsat savnet.
Torsdag morgen er tabstallet oppe på 247 personer, men mange personer er fortsat savnet. Foto: MARCO ZEPPETELLA
Vis mere

Redningsfolkene og de mange tilskuere brød ud i jubel og klapsalver, da Giulia blev båret væk i brandmandens arme - ved bevidsthed og tilsyneladende uskadt til trods for, at hun havde ligget under murbrokkerne fra et kollapset hus i 17 timer.

»Hun er i live! Hun er i live,« råbte to ældre damer ifølge Associated Press, mens de i lutter begejstring begyndte at løbe ned ad gaden.

Overlevende samlet i det centrale Amatrice, hvor de trøster hinanden.
Overlevende samlet i det centrale Amatrice, hvor de trøster hinanden. Foto: MASSIMO PERCOSSI
Vis mere

Du kan se videoen af den rørende redningsaktion her.

»Den 10-årige pige er netop blevet trukket ud af murbrokkerne, og nu bliver hun taget med på hospitalet. Det er gode nyheder. Hvad de øvrige angår, taler billederne for sig  selv. Du kan se, hvordan byen ser ud,« sagde brandchefen Danilo Dionisi kort efter den succesfulde redningsaktion ifølge Daily Mail.

Redningsmandskab hjælper en såret person i Pescara del Tronto.
Redningsmandskab hjælper en såret person i Pescara del Tronto. Foto: STRINGER
Vis mere

Den mirakuløse redning af Giulia er desværre et af de få lyspunkter dagen efter det ødelæggende jordskælv, som målte 6,2 på Richterskalaen og havde sit epicenter nær byen Norcia i Umbrien, 76 kilometer fra provinsens hovedby Perugia. De massive ødelæggelser skyldes, at skælvet havde en dybde på blot ti kilometer.

En såret kvinde bliver hjulpet af redningsmandskab i Amatrice.
En såret kvinde bliver hjulpet af redningsmandskab i Amatrice. Foto: MASSIMO PERCOSSI
Vis mere

Rystelserne kunne mærkes så langt væk som i hovedstaden Rom, der ligger 170 kilometer fra jordskælvets epicenter. Efterfølgende har omkring 50 efterskælv ramt området. Det kraftigste målte 5,4 på Richterskalaen.

En mand er blevet reddet ud af ruinerne i Amatrice og over båren ligger det italienske flag.
En mand er blevet reddet ud af ruinerne i Amatrice og over båren ligger det italienske flag. Foto: MASSIMO PERCOSSI
Vis mere

Trods redningsfolkenes utrættelige arbejde natten igennem stiger dødstallet time for time. Det seneste tal lyder på 247 omkomne. Chancen for at finde flere overlevende svinder hurtigt ind.

»Desværre er 90 procent af dem, vi trækker ud, døde, men der er nogen, som klarer den, og det er derfor, vi er her,« siger Christian Bianchetti, der arbejder som frivillig i byen Amatrice, som også er blevet lagt i ruiner af jordskælvet.

Resterne af et hjem i byen Pescara del Tronto.
Resterne af et hjem i byen Pescara del Tronto. Foto: REMO CASILLI
Vis mere

Her blev der sat store spotlys op om natten, så redningsfolkene kunne fortsætte deres utrættelige arbejde med at finde frem til overlevne fra naturkatastrofen. Men uret tikker. Og det tikker hurtigt.

Men 10-årige Guilias historie viser, at der stadig er håb. Og håb har Italien i den grad brug for netop nu.

Der er ingen oplysninger om Giulias forældres tilstand.

Onsdag aften forbereder indbyggerne i Amatrice sig på at skulle sove i det fri.
Onsdag aften forbereder indbyggerne i Amatrice sig på at skulle sove i det fri. Foto: STEFANO RELLANDINI
Vis mere