Spaniens parlament godkender stramt 2013-budget

SPANIEN: Spaniens parlament har torsdag godkendt budgettet for 2013, der skal reducere landets offentlige gæld til 4,5 procent af bruttonationalproduktet (BNP) næste år fra 6,3 procent i år, skriver Reuters.

Spanien har i år appelleret til sine europæiske partnere om at få hjælp til landets banker, der er ramt af et kollaps i bygge- og boligsektoren. Recessionen påvirker også regeringens bestræbelser på at forhindre, at gælden vokser yderligere, og de finansielle markeder forventer, at Madrid på et tidspunkt vil søge direkte støtte.

Premierminister Mariano Rajoy kæmper for at nedbringe et af de største underskud i eurozonen, hvorfor ministeriernes budgetter vil blive skåret med 8,9 procent næste år, mens offentlige lønninger for tredje år i træk vil blive fastfrosset.

BNB/Reuters

Prøv BT 1 måned for 98 kr + adgang til avisen på mobil og iPad.

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her