NIGERIA: Nigerianske soldater har reddet 101 børn og 77 voksne fra terrorgruppen Boko Haram. 67 af de frigivne fanger er kvinder. Det oplyser landets militær, skriver Reuters.

Aktionen fandt sted i den nigerianske delstat Borno. En talsmand for militæret oplyser, at en af lederne af Boko Haram er blevet taget til fange ved befrielsesaktionen, og at flere af gruppens lejre i området omkring byen Bama er blevet fjernet.

Den yderliggående terrorgruppe opererer hovedsagligt i Nigeria, men har også gennemført angreb i flere af nabolandene. En koalition bestående af flere afrikanske lande forsøger at bekæmpe gruppen.

BNB/Reuters