Dommer Masipa har frikendt Oscar Pistorius i anklager for overlagt drab og drab. Fredag venter afgørelsen for anklagen for uagtsomt manddrab. Pistorius kan ikke dømmes skyldig i anklagen om overlagt drab, og anklagen om drab er han også uskyldig i, siger dommeren.

Dommeren sagde, at hun ikke mener, at Pistorius kan kendes skyldig i overlagt drab på sin kæreste Reeva Steenkamp. Staten har ikke bevist det over enhver tvivl, fordi beviserne mest var indicier, konkluderede dommeren. Dermed undgår han fængsel på livstid.

Senere fortalte dommeren, at Pistorius heller ikke kunne dømmes for drab, da han ikke kunne forudse, at de fire skud han affyrede ville være dræbe. Så de 15 års fængsel, der ville følge med dommen for drab, undgår Pistorius også.

Tilbage står mulighed for, at Pistorius bliver dømt for uagtsomt manddrab. Der er ingen minimumsstraf for den anklage, så Pistorius kan i princippet slippe for fængsel, selvom han bliver dømt for uagtsomt manddrab.

Fredag morgen får Pistorius efter alt at dømme sin dom for drabet på Reeva Steenkamp. Dommer Thokozile Masipa skal sammen med to andre jurister begrunde, hvordan de er kommet frem til deres beslutning.

Læs også: Retsdokumenter: Pistorius så porno før han dræbte kæresten

Der er afsat to dage til afgørelsen. Fredag venter afgørelsen, om Pistorius bliver kendt skyldig for uagtsomt manddrab. Dommerens afsluttende kommentarer pegede i retning af, at han bliver kendt skyldig.


Læs også: Kort guide: Pistorius-sagen på få minutter


Dommer Masipa sagde, at Pistorius havde handlet forhastet og med unødig magt, da han affyrede fire skud mod badeværelset, hvor han efter eget udsagn troede, at en indbrudstyv befandt sig, men hvor hans kæreste altså blev ramt af skud og dræbt.

Masipa lagde vægt på, at Pistorius kunne have ringet efter sikkerhedsvagter og råbt efter hjælp med det samme, han troede, at en indbrudstyv var på badeværelset. Det gjorde han først efter drabet. Det ville have taget den samme tid, som at finde pistolen og affyre fire skud mod døren, og det havde været en mere rimelig handling, siger dommeren.

Oscar Pistorius stod til fængsel på livstid, hvis han blev kendt skyldig i mord. Hvis han blev kendt skyldig i drab, ville han have fået 15 år i fængsel. Begge deler slipper han altså for.

Hvis han også bliver erklæret skyldig i skud på offentlige steder og besiddelse af ulovlig ammunition, bliver der lagt yderligere 15 år til hans dom.

BT dækker sagen igen fredag.

Læs BTs liveblog her:




Hvis du læser med fra mobilen klik her.