En slagter fra den schweiziske by Zürich er blevet idømt seks måneders fængsel og en bøde på 18.000 schweiziske franc (cirka 110.000 danske kroner) for at have vildledt sine muslimske kunder.

Gennem tre år skulle slagteren have solgt 3,1 ton svinekød, men informeret sine muslimske kunder om, at der var tale om halal-slagtet kalvekød.

Det skriver schweiziske 20min.ch ifølge Morocco World News.

Det var fødevarekontrollen, der opdagede svindlen under en regelmæssig kontrol.

- Hvis kunderne havde vidst, det var svinekød, ville de ikke have købt det, fordi Islam forbyder indtagelse af denne type kød, lyder det fra anklageren i sagen.

Slagteren har ikke alene snydt sine muslimske kunder ved at vildlede om kødtypen, han har også tjent gode penge på snyderiet. Halal-slagtet kalvekød er nemlig meget dyrere end almindeligt svinekød, og derfor har den schweiziske slagter altså tjent gode penge på den falske varebetegnelse.

FAKTA: