Terroristen og massemorderen Anders Behring Breivik kan ikke forstå, at hans mor ikke var stolt over hans nedslagtning af 77 uskyldige mennesker.
Det kom frem, da han – igen - fik sende- og taletid i denne uge i forbindelse med den sag, han har anlagt mod den norske stat.
»Breivik er ikke sikker på, at han ønsker mere kontakt med sin mor, fordi hun ikke er stolt af ham mere. Hun burde være den stolteste mor i hele Europa,« har massemorderen – ifølge et notat fra sundhedstjenesten i fængslet – udtalt om forholdet til sin mor efter angrebet 22. Juli 2011.
Det skriver den norske avis VG
Notatet blev læst op, da Breiviks retssag mod staten begyndte tirsdag.
For bedst, som nordmændene troede, at Anders Behring Breivik var dømt og sendt bag lås og slå, dukker han op i deres avis, på deres tv-skærme og i deres hukommelse igen.
Hans fremtoning piller hul i det stadig friske sår i det norske folks erindring om terrorangrebet, hvor en af deres egne landsmænd koldblodigt tog livet af 77 mennesker. Først ved et bombeangreb i Oslo centrum. Derefter ved at meje unge mennesker ned på en politisk sommerlejr på øen Utøya.
Breivik hævder, at han tager skade af at sidde i fængsel, hvor han meget at tiden sidder i isolation. Derfor har han lagt sag an mod den norske stat, som han anklager for brud på menneskerettighederne.
Retssagen handler ikke om, hvorvidt Breivik skal blive i fængslet eller ej. Det skal han. For tre et halvt år siden blev han idømt Norges strengeste straf: 21 års fængsel for overlagt drab og drabsforsøg samt planlagt terror. Dommen er en forvaringsdom, som kan forlænges.
Dengang blev Breivik – til sin egen tilfredshed – erklæret rask og egnet til en normal fængselsstraf.
Tilbage i 2012 modtog han dommen med et smil. Siden er smilet stivnet efterhånden som hverdagen i fængslet har indfundet sig.
Breivik har flere gange brokket sig over de forhold, han bliver budt under afsoningen, og senest har han lagt sag an mod den norske stat for brud på menneskerettighederne. Han mener, at han tager skade af at sidde så meget i isolation.
Det er den sag, der kører i disse dage i et interimistisk retslokale i Skien Fængslet.
Knap havde den norske massemorder fået håndjernene af, da sagen begyndte tirsdag, før han løftede sin højre arm og lavede en nazi-hilsen mod den fremmødte presse.
Regeringsadvokat Marius Emberland gjorde ved indledningen af retsmødet meget ud af at understrege, at Anders Behring Breivik stadig er en farlig mand, og det er derfor, han afsoner, som han gør.
»Breivik er kort og godt en meget farlig mand. Det er baggrunden for, at han afsoner under et særlig højt sikkerhedsniveau. Det ville være opsigtsvækkende, hvis ikke myndighederne tog sagsøger alvorlig.«
Det var under gennemgangen af Breiviks kontakt med omverdenen, at regeringsadvokaten læste notatet fra sundhedsmyndighederne i fængslet, hvor hans forhold til moderen bliver omtalt.
Her fremgik det, at han i en periode ønskede at afbryde besøgene fra sin mor. I perioder talte de jævnligt i telefon. Da hun blev syg, blev telefontiden udvidet. Fængslet sørgede også for transporten fra sygehuset, da hun blev for syg til at besøge ham. I alt fik han besøg af sin mor fem gange, før hun døde.
Ifølge VG har Breivik haft tre celler til rådighed og fået mulighed for en daglig gåtur. Han studerer statsvidenskab, og han får besøg af en præst og en såkaldt besøgsven.
Han har adgang til et træningslokale med løbebånd, spinningcykel, et multitræningsapparat og en måtte. I sin celle har han skrivebord, elektrisk skrivemaskine, opslagstavle og en lænestol med skamle. Han har også adgang til tv med dvd, playstation, aviser, tidsskrifter, bøger, puslespil og en discman.
»Når man læser notaterne (fra sundhedsmyndighederne i fængslet, red.) i sammenhæng, giver de et gangske klart billede af en person, som stort set er frisk og i god form. En person, som stort set er i godt humør. Så er der to forhold, som skiller sig ud. Det, han selv omtaler som isolationshovedpine, og at han i en periode havde problemer med hukommelsen. Det skal vi selvfølgelig tage alvorligt, men vi noterer, at det er de to eneste negative konsekvenser, som er hørt,« sagde Emberland under retsmødet.
Breivik vil gerne have mulighed for at kommunikere med et stort antal meningsfæller, som han aldrig har kendt.
Regeringsadvokaten mener dog, man kan stille spørgsmål ved om, hvorvidt det er sådanne relationer, menneskerettighedskonventionen har til hensigt at beskytte.
Den norske stat frygter, at Breivik kan inspirere meningsfæller til at begå nye terrorangreb.
»Statens interesser i at gennemføre en streng kontrol med hans kommunikation er tungtvejende,« siger regeringsadvokaten Adele Matheson Mestad.
»At der praktiseres en streng brevkontrol i dette tilfælde er åbenbart betryggende for samfundet,« sagde hun i retten.
I den periode, Breivik har afsonet, har han sendt og modtaget 4.000 breve. Kun omkring 600 af dem er blevet standset.
