Mindst syv personer er døde og tre er såret efter et skuddrama søndag i et Sikh-tempel i Milwaukee-forstaden Oak Creek i den amerikanske stat Wisconsin.
Skyderiet begyndte søndag klokken 10.25 lokal tid (søndag aften dansk tid, red.), da en pistolmand gik amok i templet.
Den ene af de dræbte var den formodede gerningsmand. Han blev dræbt af en politimand, oplyser de amerikanske myndigheder ifølge CNN.
Politimanden blev selv først skudt flere gange af gerningsmanden, men det lykkedes ham trods sine skader at skyde igen. Han har siden været på operationsbordet, og det forventes, at politimanden overlever sine skader.
De første forlydender lød på, at der kunne være mere en én gerningsmand, men det er ikke lykkedes politiet at identificere mere end den ene gerningsmand, skriver CNN.
Politiet specialstyrker gik ind i templet, hvor de fandt fire af de døde. De to andre blev fundet udenfor.
Ifølge BBC har politiet endnu ikke fuldt overblik over skuddramaet, og det vides derfor ikke, om der kan være flere end syv dræbte.
Flere vidner, der har haft kontakt til folk inde i templet, har ifølge Huffington Post beskrevet, at situationen inden i templet var 'gidsel-agtig'. Der er også forlydender om, at flere personer kan være sårede.
Den lokale avis Milwaukee-Wisconsin Journal beretter, at mindst tre personer er sårede og kørt til hospitalet til behandling. De er alle i kritisk tilstand. Blandt de tre er blandt andet tempel-præsidenten og hans svoger.
Ven Boba Ri, der er medlem af templet, har svært ved at forstå, hvem der kunne begå så grusom en handling. Han befandt sig selv udenfor templet, da skyderiet fandt sted, men har talt med folk indefra templet.
- Vi har ingen idé. Det er rimelig meget en forbrydelser baseret på had. Det er ikke en af os, siger han og tilføjer, at skudmanden begyndte sin massakre med at gå op til en præst udenfor templet og skyde ham. Derefter gik han indenfor og skød videre.
Inde i templet begyndte folk at ringe panisk fra deres mobiltelefoner for at få hjælp udefra, fortæller Ri .
-Det er sørgeligt. Jeg ved ikke, hvordan man skal beskrive det, siger han og tilføjer:
- Sikhisme er sådan en fredelig religion. VI har lidt i generationer - i Indien og også her, siger han.
Forstaden Oak Creek har omkring 30.000 indbyggere og er beliggende i det sydøstlige hjørne af staten Wisconsin.
Bt.dk følger sagen løbende
