BELGIEN: Skoler og metroen i den belgiske hovedstad, Bruxelles, forventes at genåbne onsdag, oplyser flere internationale medier, heriblandt ITV.

Det sker til trods for, de belgiske myndigheder har valgt at bevare det højeste beredskabsniveau i byen indtil mandag.

Belgiens hovedstad har været i højeste alarmberedskab siden lørdag, hvilket har betydet, at skoler, metrosystem, indkøbscentre, museer, biografer og mange restauranter har været lukket. De belgiske myndighederne har frygtet et angreb i samme stil som det, der ramte Paris 13. november. En af de hovedmistænkte ved det angreb, Salah Abdeslam, er stadig på fri fod.

Det store julemarked i Bruxelles, som hvert år tiltrækker omkring en million mennesker, åbner efter planen dørene på fredag, men myndighederne vil først vurdere, om det er sikkert nok i løbet af torsdag.

BNB