Den nye paves rolle under militærjuntaen i Argentina i 70'erne kaster en mørk skygge over pavevalget.
Knapt har den nye pave Frans 1. sat sig til rette i Vatikanet i Rom, før skeletterne fra hans fortid vælter ud af skabet.
Overalt fremhæves Jorge Mario Bergoglio som ydmyg, asketisk og de fattiges forkæmpere, men han omtales samtidig som en konservativ og traditionel katolik, der er abortmodstander, bøsse-hader og imod kvindelige præster.
Måske ikke så overraskende en profil for en nyvalgt pave.
Langt mere kontroversielle punkter på den nybagte paves cv er dog historierne om hans fortid under Argentinas blodige militærjunta.
LÆS OGSÅ: Vatikan-outsider er »de fattiges pave«
LÆS OGSÅ: 'For at være helt ærlig, så er han ret gammel'
Bergoglio var leder af jesuiterordenen i Argentina i 1970'erne, hvor kirken bakkede den militære regering op og opfordrede befolkningen til patriotisme, og kritiske røster hævder nu, at Bergoglio og kirken slet ikke gjorde nok for at hjælpe de mange, der blev forfulgte, kidnappede, dræbt eller tortureret under styret.
Flere udenlandske medier bringer dagen efter pavevalgte kritiske historier om den nye paves fortid. Blandt dem Daily Mail og The Guardian.
Daily Mail har talt med den argentiske menneskerettighedsaktivist Myriam Bregman, som beskylder den nye pave for at have givet juntaen grønt lys til at fange og torturere to af hans egne jesuitterpræster.



