En opsigtsvækkende retssag finder sted i USA, hvor en kvinde er tiltalt for at have skåret sin eksmands penis af med en køkkenkniv, hvorefter hun angiveligt smed den i en affaldskværn.
- Hun myrdede mig den nat.
Sådan lød det fra en mand i retten i Orange County i den amerikanske stat Californien, da han for nylig i retten skulle vidne mod sin fraseparerede kone. Den 50-årige kone af vietnamesisk afstamning, Catherine Kieu, er nemlig tiltalt for at have skåret mandens penis af med en køkkenkniv i parrets hjem for derefter at have bortskaffet penissen vil at smide den i en affaldskværn. Det skriver den lokale avis LongBeachPatch.
Ifølge den nu penisløse mand skete det voldsomme overgreb den 11. juli 2011. Manden fortalte grædende i retten, hvordan kvinden først havde dopet ham ved et måltid. Da manden havde lagt sig til at sove, bandt hun ham fast til sengen.
Det næste manden husker er, at han vågnede op i et mørkt rum og ikke kunne bevæge sig. Konen sad ved fodenden af sengen.
- Jeg var meget, meget 'groggy', fortalte den grådkvalte mand i retten. Han havde det, som om han drømte.
- Kieu trak mine shorts ned. Jeg forstod ikke rigtigt, hvad hun havde gang i. Jeg kiggede ned og så noget metallisk, sølv, noget skinnende. Jeg vidste stadig ikke, hvad der var ved at ske. Jeg mærkede, at hun tog fat i min penis. Jeg var overrasket, fortalte offeret, der pludselig forstod, hvad der var ved at ske.
- Jeg mærkede en skarp smerte, og hun havde skåret min penis af, hvorefter hun smed den på tæppet ved siden af sengen, forklarede offeret, der også fortalte, at smerten aftog efter lidt tid. Han mener dog, at det skyldes, at han gik i chok.
Catherine Kieu forlod rummet og efterlod derefter den blødende mand på sengen, hvorefter han hørte affaldskværnen kværne flere gange.
Efterfølgende kom kvinden dog tilbage og spurgte, om hun skulle ringe til at politiet. Han bad hende om at ringe til alarmcentralen.
- Hun ville ikke have, jeg skulle dø, fortæller manden, der på trods af, at han har fået rekonstrueret sin urinvej, ikke mener, at han nogensinde komme til at dyrke sex igen. Selve penissen er nemlig ikke blevet rekonstrueret. Han mener, at voldsepisoden har givet ham varige, psykiske men.
Ekskonens advokat forsvarede sin klients handling med, at Kieu lider af post-traumatisk stress, fordi hun er vokset op under krigen i Vietnam, og at hun gentagne gange er blevet voldtaget af pårørende.
Den offentlige anklager havde dog ikke så stor sympati for Kieu. Han betegnede den veluddannede kvinde, der har en universitetsgrad i matematik, som kontrollerende og manipulerende.
Foruden mandens forklaring har anklagemyndigheden også beviser i form af lydoptagelser af seancen. Den 50-årige kvinde havde nemlig installeret optageudstyr i soveværelset, da hun havde mistanke om, at manden havde en elsker - hvilket angiveligt var årsag til hendes vrede.