2
Simon Binner (BBC)
 
 
 
 

Simon Binner valgte selv at tage sit eget liv på en klinik i Basel i Schweiz. Det fik et tv-hold lov til at filme. Onsdag aften blev den hjerteskærende BBC-dokumentar 'How to die: Simon's Choice' vist på britisk tv.

Sidste år gjorde den 57-årige forretningsmand Simon Binner det klart, at han ville tage sit eget liv via sin Linkedin-profil. Og det gjorde han små ti måneder senere på en selvmordsklinik i Schweiz. Forløbet op til det kontroversielle og hjerteskærende valg blev dokumenteret af den britiske public service-kanal BBC.

ds

Simon Binner havde nemlig fået stillet diagnosen Motor Neuron Disease (MND). Det var næsten det samme som en dødsdom. Den forfærdelige sygdom ville langsomt, men sikkert ødelægge nervecellerne i faren og ægtemandens rygmarv og hjerne. Det ville resultere i, at han til sidst ville blive totalt paralyseret. Han ville være fanget i sin egen krop - ude af stand til at kommunikere med sine omgivelser. Derfor tog Simon Binner den svære beslutning at tage til Schweiz, hvor det siden 1942 har været lovligt at begå assisteret selvmord. Det samme gjorde danske Jane Hoffmann i 2014.

»Jeg er en selvstændig type, og de sidste faser af MND er ikke noget for mig. Jeg er slidt som en brugt bil og ikke længere værd at investere penge i. Da jeg fik min diagnose i januar, besluttede jeg mig for at tage mit eget liv på en eller anden måde,« lød det blandt andet fra ham i dokumentaren ifølge.

Senere i sygdomsforløbet fik Simon Binner dagligt hjælp af folk, der skulle bade og give ham tøj på.

»Jeg hader det. Ydmygende, hjælpeløst og frem for alt umandigt,« skrev han på et stykke papir.

Simons kone, Debbie, har altid været imod assisteret selvmord, men da Simon forsøgte at hænge sig selv, accepterede hun, at det var bedre, hvis de tog til Schweiz. Efterfølgende har hun udtalt sig positivt om dokumentaren.

»Det er meget overvældende lige nu. Men det er en smuk dokumentar. Vi har lavet den for at vise, hvor kompliceret det er. Det er ikke en sort/hvid situation. Jeg vil ikke prædike om, hvad andre skal gøre, men bare vise, hvor kompliceret det er, og bruge vores oplevelse for at rykke debatten,« siger Debbie Binner til Daily Mail.

I oktober drog familien til Basel i Schweiz, hvor han skulle tage sit eget liv. 19. oktober afspillede Simon Binner en besked til sin familie. Afskeden havde han optaget, da ordene var lettere at få udtalt.

»Hej Debbie. Det er Simon.

Jeg har elsket dig rigtigt meget Debbie. Jeg har ikke fortjent dig, Hannah eller Zoe. Sikke nogle kærlige og omsorgsfulde unge kvinder, og jeg har været sådan en gnavpot det meste af tiden. Men jeg elsker dig Debbie. Vi har haft sådan et sjovt og latterfyldt ægteskab. Vi har været meget heldige at finde hinanden.

Det eneste heldige ved at skrante langsomt er, at vi har haft tid til at snakke om tingene i løbet af de sidste 10 måneder. Det er ikke som at dø i en bilulykke. Vi har virkelig fået sagt alt, hvad der skulle siges til hinanden. Du har været en fantastisk kone, Debbie. Og jeg ved, at du elskede mig, og jeg elskede dig.

Nå, men tid, ebbe og flod venter ikke på nogen. Jeg elsker dig rigtigt meget Debbie. Farvel.«

Kritik
Den kontroversielle dokumentar har vakt voldsom debat i England. Her er BBC blevet kritiseret for at vise Simon Binners assisterede selvmord for åben skærm.

split

»Det giver indtrykket af, at hvis du er handicappet eller dødsyg, så er dit liv intet værd, og du burde slå dig selv ihjel. Selvmord er den største dræber af unge mænd i dette land, og flere folk vil bruge det som en udvej, jo mere det bliver normaliseret,« lyder det.

Den kritik afviser BBC.

»Det her er en følelsesladet dokumentar, hvor vi følger en families oplevelse med assisteret selvmord, og den graver ned i nogle af de komplekse spørgsmål i dette emne. Filmen hverken støtter, argumenterer eller er tiltænkt at repræsentere hele debatten, siger en talsmand.

Derudover gør BBC det også klart, at de ikke har gjort det muligt for andre folk at efterligne det assisterede selvmord.

»Vi afslører ikke navnet på stoffet (som Simon Binner indtager, red.). Det er også gjort klart, at stoffet, der bliver brugt, ikke er tilgængeligt for den brede befolkning.«

Det skriver the Telegraph.

Dog har BBC valgt at klippe specifikke stærke scener ud af dokumentaren. Her kunne man angiveligt se Simon Binners lig. Der er også blevet redigeret i et interview med en ansat på selvmordsklinikken, hvor det bliver forklaret, hvordan det dræbende stof virker på menneskets krop.

SMS

Tophistorier

Hun blev holdt som sex-slave i otte år: Natascha Kampusch sover i sin kidnappers hus hver weekend
Natascha Kampusch levede otte år som sexslave i det hus, hun i dag selv ejer. Hun gør det rent hver dag og overnatter der ofte i weekenden. (Arkivfoto)

Hun blev holdt som sex-slave i otte år: Natascha Kampusch sover i sin kidnappers hus hver weekend

Historisk badehotel brændt ned til grunden: Vi har mistet en del af vores rødder

Historisk badehotel brændt ned til grunden: Vi har mistet en del af vores rødder

Fire børn gået amok: Begik hærværk for over en million kroner i Aalborg
Det var denne busplads på Jyllandsgade med Kennedy Arkaden i baggrunden, der dannede rammen om det voldsomme hærværk.

Fire børn gået amok: Begik hærværk for over en million kroner i Aalborg

Nye tragiske detaljer om 24-årigs sportsstjernes død: Havde netop annonceret den største lykke

Nye tragiske detaljer om 24-årigs sportsstjernes død: Havde netop annonceret den største lykke

Dansk landsholdslegende brændte sammen: Nu vil han tilbage

Dansk landsholdslegende brændte sammen: Nu vil han tilbage

Husker du Precious? I dag er hun ikke til at kende
Et skærmbillede fra filmen 'Precious' med Gabourey Sidibe i titel- og hovedrollen.

Husker du Precious? I dag er hun ikke til at kende

Stormen Karl er på vej: Vejret skifter for alvor nu
Typisk efterårsvejr med langt mere blæsende og køligere vejr rammer Danmark i løbet af ugen, lyder det fra DMI. Scanpix/Bax Lindhardt

Stormen Karl er på vej: Vejret skifter for alvor nu

Golf-ikon er pludselig død: Jeg ville bare ønske, jeg kunne tale med ham igen
Former champion Arnold Palmer of the U.S hits from a sand trap during the annual Masters Par 3 golf tournament at the Augusta National Golf Club in Augusta, Georgia, April 9, 2008. REUTERS/Hans Deryk/File Photo

Golf-ikon er pludselig død: Jeg ville bare ønske, jeg kunne tale med ham igen

Hitter på Facebook