Seks personer blev lørdag såret i kampe mellem demonstranter og regeringsstøtter i Thailands hovedstad, Bangkok.
Ifølge bangkokpost.com blev seks personer bragt til hospitalet efter sammenstødet, hvor flere blev såret af skud, mens mindst to blev ofre for eksplosioner i den nordlige del af den thailandske hovedstad, som regeringen har erklæret i undtagelsestilstand.
Blandt de sårede er en journalist fra avisen Daily News og den amerikanske fotograf James Nachtwey. Journalister bærer efter aftale med demonstranternes leder Suthep Thaugsuban grønne armbånd, men nu er hans egne sikkerhedsfolk, som ofte er bevæbnet og lørdag deltog i skudvekslingen, også begyndt at iføre sig grønne armbånd.
Please credit and share this article with others using this link:http://www.bangkokpost.com/news/local/392685/tensions-rise-in-lak-si. View our policies at http://goo.gl/9HgTd and http://goo.gl/ou6Ip. © Post Publishing PCL. All rights reserved.
Der er blevet affyret adskillige skud, men det er ikke klart, om skuddene er kommet fra regeringstropper eller demonstranter, hvoraf nogle ifølge Reuters skulle have håndvåben på sig.
Kampene finder sted i Laksi-distriktet ved Don Muang-lufthavnen, som er premierminister Yingluck Shinawatra og Puea Thai-partiets hjemmebane. Regeringsfjendtlige demonstranter, som i gflere uger har forsøgt at lukke Bangkok ned, har barrikaderet et valgsted i området og lørdag forsøgte et par hundrede regeringsvenlige demonstranter at nærme sig blokaden. Det udløste skyderi og flere hjemmelavede bomber blev kastet mod demonstranterne uden for valgstedet.
Der har lørdag været mange tusinde demonstranter i Bangkoks gader for at markere utilfredsheden med regeringen op til søndagens parlamentsvalg, som oppositionspartiet Demokraterne truer med at boykotte.
BNB/Reuters