Den afghanske pige Gharibgol er i en alder af seks år blevet tvunget til at gifte sig med en 49 år ældre mand. Brudeprisen betalt til pigens far var angiveligt den sølle sum af en enkelt ged.

Det skriver den britiske avis Daily Mail.

Gharibgols familie var desperat og manglede mad og ifølge hendes far, var det fattigdommen, der drev ham til at at gifte sin seks-årig datter bort til en 55-årig mand.

Han forklarede også, at han havde insisteret på, at manden ikke måtte have sex med hans datter, inden hun fyldte 18 år.

Efter brylluppet tog manden hans meget unge brud med til familiemedlemmers hus, hvor han præsenterede hende som sin datter og ikke kone. En bekendt fattede dog mistanke til deres relation da vedkommende mente, at manden hjalp pigen af tøjet hver aften.

Både Gharibgols far og mand blev meldt til politiet, da piger i Afghanistan tidligst må blive gift, når de er 16 år. Gharibgols forældre er efterfølgende blevet skilt, og moderen har nu forældremyndigheden over hende.

En video fra The Observer viser, at manden bliver anholdt, mens en lokal kvinde slår på ham.