____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Fredag er det seks år siden, at den dengang knap fire-årige Madeleine pludselig forsvandt på en ferie med sine forældre i Portugal.

Forældrene fortæller nu i et interview med ITV:s 'Daybreak', hvordan de har levet uden deres datter, og de fortæller også, at de mener, at vi er kommet tættere på sandheden om, hvad der skete, da Madeleine forsvandt. Det skriver engelske The Sun.

Siden Madeleine forsvandt 3. maj 2007 i Praia da Luz i Portugal, har forældre fået iværksat en verdensomspændende jagt på deres datter og dennes eventuelle bortfører.

Pigen menes flere gange at være set rundt omkring i verden hos 'falske' forældre, men hver gang har det vist sig at være et vildspor. Heller ikke teorien om, at en internationale pædofili-ring står bag hendes forsvinden er blevet dokumenteret. Teorien om, at forældrene står bag deres datters forsvinden er heller ikke blevet dokumenteret. At Maddie er væk, er med andre ord fortsat en gåde.



Madeleines mor, Kate McCann, fortæller, at hun derfor jævnligt søger trøst i forældreparrets lokale kirke i Rothley i Leichestershire og på Madeleines værelse.

– Jag har en nøgle til vores lokale kirke, men jeg behøver ikke altid at gå derhen. En gang imellem kan jeg gå ind på Madeleines værelse. Jeg behøver ikke sige noget - bare tænke, siger Kate McCann til Daybreak, ifølge The Sun.

Pigens værelse står stadig, som dengang hun forsvandt, fortæller forældrene.

– En gang imellem spørger folk mig, om jeg nogensinde kommer til at lave rummet om, men det er svært, for det betyder, at man er kommet videre, og der er jeg ikke, forklarer Kate McCann.

Forældrene fortæller samtidig, at de ikke lader Madeleines tvillingesøskende, Sean og Amelie, alene hjemme. De har heller ikke fået lov til at overnatte hos venner af frygt for, at historien gentager sig.

Selv om der ikke er noget spor af Madeleine, har forældrene ikke mistet håbet.

- Eftersøgningen fortsætter med samme styrke. Måske endda forhøjet styrke. Vi har ikke opgivet håbet, og håbet er ikke mindre nu end de første 24 eller 48 timer lige efter hendes forsvinden, udtaler Kate McCann.

Gerry McCann uddyber:

- Jag tror, at vi er nærmere sandheden. Nogle gange tror jeg faktisk, at vores situation er bedre i dag, når det kommer til at finde ud af, hvad der skete dengang, siger han.