Se NASA-billederne fra Mars

NASA's Mars rover, Curiosity, har nu tilbagelagt en cirka fem kilometer lang strækning på Mars' overflade. Dette billede viser, hvordan køretøjet zigzagger sig gennem terrænet for at undgå stejle steder og lidt for store sten. Det er taget med NASA's High Resolution Imaging Science Experiment (HiRISE)-kamera, og for at give en idé om størrelsesforholdene, kan vi fortælle, at afstanden mellem robottens hjul er tre meter.

Roveren har indtil nu befundet sig i et ørkenlignende landskab, men nu vil den forsætte sin færd ind i et ukendt land, hvor vinden har blæst overfladen nogenlunde fri for sand.

Curiosity har forsynet os med spændende billeder siden august 2012, og vi glæder os til at bringe endnu flere.
16. januar 2014
1 / 44
Fotograf: AFP PHOTO/NASA/JPL-CALTECH/UNIVERSITY OF ARIZONA