Det er endnu ikke muligt at bevise endegyldigt, om dyr har følelser eller ej. Men i denne video udviser en flok fugle en adfærd, som peger kraftigt i retning af, at de forstår mere, end vi tror.
Har dyr følelser? Meningerne er delte, og det er af gode grunde svært at spørge hovedpersonerne selv. For nogen er svaret så åbenlyst nej, at de tilbereder mad ud af dyr, som endnu ikke er døde.
Men i en video fra University of California, Davis, kan man se en flok skovskader opføre sig på en måde, som umiddelbart peger i den modsatte retning, skriver Videnskab.dk.
Forskere fra universitetet forsøgte sig med at placere et objekt, som med vilje lignede en død skovskade, på en græsplæne i nærheden af de levende skaders fodersted.
Se videoen af de sørgende fugle på Videnskab.dk
Skovskader er per definition ikke særlig sociale dyr. Men da professor Teresa Iglesias fra University of California præsenterede skovskaderne i en række baghaver, for hvad der syntes at være en død artsfælle, skabte det alligevel oprør blandt fuglene.
Når en skade opdagede den døde skade på jorden, reagerede den ved at flyve op i et træ og udstøde en række, høje lyd. Fremfor at advare de andre skader om at nærme sig, lod det til, at lydene var en form for tilkald, rapporterer forskerne i tidsskriftet Animal Behaviour.
I hvert fald dukkede flere skovskader op rundt om liget og tog del i ’sangen’. Sammenkomsterne kunne vare fra et halvt minut og op til en halv time.
Læs også på Videnskab.dk: Levende sushi: Gør det ikke ondt at blive spist?
Formålet med fuglenes skingre kvidren lod til at være at advare andre fugle om fare. Men hvorfor kaldet tiltrak flere fugle, fremfor at skræmme dem væk, er en gåde.
Teresa Iglesias spekulerer i, om det muligvis kan være en fordel for fuglene at have flere øjne ude efter fjender, eller at det skyldes, at en større flok fugle har bedre chancer mod rovdyr.
Der er også den mulige tolkning, at sammenkomsterne er en læringsproces for de unge skader, som skal lære om livets farlige sider, fortæller Teresa Iglesias til futurity.org.
Og så er der selvfølgelig også den mulighed, at sammenkomsterne er netop det, de ligner: En afskedstagen med de døde.
Læs også på Videnskab.dk: Har dyr følelser?
Sammenkomsterne er i flere sammenhænge blevet refereret til som en form for begravelser, selvom der ingen empirisk opbakning er til denne opfattelse.
Teresa Iglesias vil dog ikke udelukke det af den grund.
- Jeg tror, der er en enorm sandsynlighed for, at vi stadig har meget mere at lære om det sociale og følelsesmæssige liv hos fugle, siger hun.
Andre artikler fra Videnskab.dk:
Nuttede dyr gør os bedre til at løse opgaver
Skriiig! Hvad er det for en alien-edderkop?
Sex med dyr – ja, hvorfor ikke?
Har dyr følelser? Meningerne er delte, og det er af gode grunde svært at spørge hovedpersonerne selv. For nogen er svaret så åbenlyst nej, at de tilbereder mad ud af dyr, som endnu ikke er døde.
Men i en video fra University of California, Davis, kan man se en flok skovskader opføre sig på en måde, som umiddelbart peger i den modsatte retning, skriver Videnskab.dk.
Forskere fra universitetet forsøgte sig med at placere et objekt, som med vilje lignede en død skovskade, på en græsplæne i nærheden af de levende skaders fodersted.
Se videoen af de sørgende fugle på Videnskab.dk
Skovskader er per definition ikke særlig sociale dyr. Men da professor Teresa Iglesias fra University of California præsenterede skovskaderne i en række baghaver, for hvad der syntes at være en død artsfælle, skabte det alligevel oprør blandt fuglene.
Når en skade opdagede den døde skade på jorden, reagerede den ved at flyve op i et træ og udstøde en række, høje lyd. Fremfor at advare de andre skader om at nærme sig, lod det til, at lydene var en form for tilkald, rapporterer forskerne i tidsskriftet Animal Behaviour.
I hvert fald dukkede flere skovskader op rundt om liget og tog del i ’sangen’. Sammenkomsterne kunne vare fra et halvt minut og op til en halv time.
Læs også på Videnskab.dk: Levende sushi: Gør det ikke ondt at blive spist?
Formålet med fuglenes skingre kvidren lod til at være at advare andre fugle om fare. Men hvorfor kaldet tiltrak flere fugle, fremfor at skræmme dem væk, er en gåde.
Teresa Iglesias spekulerer i, om det muligvis kan være en fordel for fuglene at have flere øjne ude efter fjender, eller at det skyldes, at en større flok fugle har bedre chancer mod rovdyr.
Der er også den mulige tolkning, at sammenkomsterne er en læringsproces for de unge skader, som skal lære om livets farlige sider, fortæller Teresa Iglesias til futurity.org.
Og så er der selvfølgelig også den mulighed, at sammenkomsterne er netop det, de ligner: En afskedstagen med de døde.
Læs også på Videnskab.dk: Har dyr følelser?
Sammenkomsterne er i flere sammenhænge blevet refereret til som en form for begravelser, selvom der ingen empirisk opbakning er til denne opfattelse.
Teresa Iglesias vil dog ikke udelukke det af den grund.
- Jeg tror, der er en enorm sandsynlighed for, at vi stadig har meget mere at lære om det sociale og følelsesmæssige liv hos fugle, siger hun.
Andre artikler fra Videnskab.dk:
Nuttede dyr gør os bedre til at løse opgaver
Skriiig! Hvad er det for en alien-edderkop?
Sex med dyr – ja, hvorfor ikke?
