Det kan godt gå voldsomt for sig, når Moder Natur virkelig tager fat.

Det ses i den grad i New Zealand i disse dage, hvor en voldsom naturbrand i Port Hills ved Christchurch stadig raser på sjette døgn. Branden er så voldsom, at den kan ses helt ude fra rummet.

Det begyndte som to separate brande, der opstod mandag eftermiddag lokal tid flere kilometer fra hinanden. To dage senere var de to fusioneret til én stor brand, der altså har hærget området lige siden.

ifølge det newzealandske medie Newshub er mere end 450 hjem og 1.000 mennesker blevet evakueret som følge af den enorme brand, der spreder sig over 20 kvadratkilometer. Adskillige huse er blevet opslugt af ilden.

450 hjem og mere end 1.000 mennesker er blevet evakueret.
450 hjem og mere end 1.000 mennesker er blevet evakueret. Foto: Scanpix
Vis mere

Foto: Scanpix
Vis mere

»Vi så branden komme oppefra. Vi vidste, der kun var træer mellem os og branden, så vi flygtede. Da vi nåede til bunden (af en bakke, red.), kiggede jeg op, og det så ud, som om hele bakken stod i flammer,« fortæller Penny Cushman, som er en af de evakuerede, til Newshub.

»Det var så forfærdeligt. Alle de mennesker, der bare stod på gaden i absolut chok med hænderne over munden,« fortsætter hun.

Ifølge Radio New Zealand er branden nu under kontrol. Det betyder dog ikke, at der ikke længere er fare på færde - man forventer, at der vil være risiko for, at branden løber løbsk igen i en uges tid.

Det vides endnu ikke, hvad der er skyld i branden. En brandefterforsker var tidligere på ugen ude og sige, at det virker ‘mistænkeligt’, at de to brande startede på nogenlunde samme tidspunkt - inden for halvanden time. Politiet efterforsker nu sagen.

Branden er lige nu under kontrol - men der er stadig risiko for, at den løber løbsk igen.
Branden er lige nu under kontrol - men der er stadig risiko for, at den løber løbsk igen. Foto: Scanpix
Vis mere

Foto: Scanpix
Vis mere