Thomas Hermansen, Henrik Hyrup Møller, Nikolaj Munk Nielsen og Jakob Skovgaard Andersen og de to overlevende unge mænd, Søren Thuesen og Niels Højlund forulykkede onsdag eftermiddag i den sydnorske skærgård ved Mandal.
De har været samlet hos en præst og en psykolog, hvor de har fået talt ud om hændelserne.
- Vi havde brug for at være sammen for at tale hele det tragiske hændelsesforløb igennem, og det var godt at gøre under kyndig vejledning af professionelle folk og sammen med Søren og Niels, skriver de.
Nu har familierne dog brug for at bearbejde savnet og tragedien uden offentligheden følger med.
Tidligere lørdag kom det frem, at båden med de seks unge kun var tyve meter fra land, da motoren satte ud. En af de overlevende drenges taske blev ligeledes lørdag fundet 250 km. fra området, hvor båden kæntrede.






















