I sidste måned fik Martin Shkreli for alvor ørerne i mediemøllen, da han, som direktør for det amerikanske selskab Turing Pharmaceuticals hævde prisen på medicinen Daraprim til astronomiske højder.
Både aids-patienter, spædbørn med svækket immunforsvar og patienter med visse typer kræft er afhængige af medicinen. Præparartet har været på markedet i 62 år, men i august købte Martin Shkreli rettighederne til medicinen, og pludselig steg prisen på pillerne voldsomt.
Shkreli besluttede nemlig at hæve prisen på medicinen fra 90 kroner til omkring 5.000 kroner per pille.
Det fik både patienter, læger og en massse andre mennesker til tasterne, og de kritiserede Shkreli for at være grådig, og den bare 32-årige direktør var pludselig en af de mest hadede mænd i USA.
Men nu er der godt nyt til de mange patienter.
Ifølge det populær videnskabelige site IFL Science har det konkurrende firma Imprimis Pharmaceuticals Inc meddelt, at de snart er klar med en billig version af den vigtige medicin.
Direktør Mark L. Baum udtrykker i en erklæring sin bekymring over, at prisen på medicinen er steget så voldsomt.
»Vi er her for at tjene vores patienter og deres læger. Vi tror på, at når vi arbejder for vores kunder, så bliver det også en fordel for aktionærerne.«