USA: Dødstallet efter orkanen Sandy er nu oppe på mindst 33 i USA. Det rapporterer nyhedsbureauet AP ifølge flere amerikanske medier.
Størstedelen af dødsfaldene er registreret i de egne, hvor orkanen ramte med de kraftigste vinde - delstaten New Jersey, Long Island samt New York City. Området er blevet sat under katastrofeberedskab af præsident Barack Obama.
New Yorks borgmester, Michael Bloomberg, fortæller på et pressemøde, at der er registreret 10 dødsfald i storbyen alene. Han forventer dog, at dødstallet vil stige, efterhånden som redningsarbejdere får gennemsøgt ødelagte huse og oversvømmede kvarterer.
BNB
Del: