15 mennesker blev såret i sammenstød mellem demonstranter og politi i Sloveniens hovedstad fredag.

SLOVENIEN: 15 mennesker, hovedsageligt politifolk, kom til skade i Sloveniens hovedstad fredag, da politiet brugte vandkanoner mod stenkastende demonstranter, der var gået på gaden i protest mod budgetnedskæringer og korruption. Det voldelige sammenstød sker to dage før landets præsidentvalg, oplyser Reuters.

Politibetjente fortæller, at det er første gang, de har været nødsaget til at udøve en sådan form for sikkerhedskontrol siden landets uafhængighed fra Jugoslavien i 1991.

I den seneste af en lang række protester gik tusindvis af demonstranter fredag på gaderne i Ljubljana og seks andre byer i det økonomisk plagede EU-land.

- Jeg protesterer mod regeringen, fordi den ødelægger vores land og vores uddannelses-, sundheds- og socialsystem. Vi skal vise, at vi er imod den, og at den ikke er urørlig, siger en 47-årig ingeniør, Ziva Brcar, til Reuters.

Ifølge politiet begyndte nogle af demonstranterne at kaste granitblokke og kanonslag mod politiet i hovedstaden, hvor omkring 30 mennesker blev anholdt.

Slovenien, der blev medlem af EU i 2007, da landet var den hurtigst voksende økonomi i østblokken, blev hårdt ramt af den globale krise på grund af sin afhængighed af eksport.

Landet er nu i recession og kæmper med en svag eksport, et fald i det indenlandske forbrug som følge af budgetnedskæringer og stigende arbejdsløshed, mens de lokale banker er ramt af stigende dårlige lån.

Den konservative regering under premierminister Janez Jansa har i år skåret i alle offentlige lønninger og sociale ydelser med henblik på at reducere budgetunderskuddet til 4,2 procent af BNP mod sidste års 6,4 procent. Regeringen planlægger yderligere budgetnedskæringer i 2013 for at bringe budgetunderskuddet ned til omkring tre procent af BNP, som normalvis er det maksimale tilladte niveau for medlemmer af euroområdet.

På søndag er der præsidentvalg i landet. Her forventes den tidligere centrum-venstre premierminister Borut Pahor at slå den siddende centrum-venstre præsident, Danilo Turk. Sloveniens præsident, der sidder fem år ad gangen, er hovedsageligt en ceremoniel figur i landet.

Torsdag opfordrede premierminister Jansa borgerne til at holde demonstrationerne fredelige.

- Situationen er alvorlig, men der er ingen grund til at give op. Vi har alle potentiale til selv at løse krisen, sagde han i en erklæring ifølge Reuters.

BNB/Reuters

SMS

Tophistorier

Motorvej spærret efter alvorlig trafikulykke - flere er kommet til skade
En voldsom ulykke har mandag aften fundet sted på amagermotorvejen.

Motorvej spærret efter alvorlig trafikulykke - flere er kommet til skade

Elever ville have hævn over efterskolen: 'Flæk dem, tak'

Elever ville have hævn over efterskolen: 'Flæk dem, tak'

Kendt tidligere chefredaktør er død
Arkivfoto

Kendt tidligere chefredaktør er død

Er det her Danmarks bedste plejehjem? Her får beboerne dagens overraskelse

Er det her Danmarks bedste plejehjem? Her får beboerne dagens overraskelse

Anne stillede ét simpelt spørgsmål til kommunen: Så fik hun en regning på 1.324 kroner
Foto: Privat

Anne stillede ét simpelt spørgsmål til kommunen: Så fik hun en regning på 1.324 kroner

De sidste gæster på historisk badehotel: Vågnede ved lugten af røg - og kæmpede sig ud i mørke
Svinkløv badehotel er natten til d. 26. september brændt ned til grunden. Svinkløv badehotel blev bygget i 1925 og var Danmarks største træhus.

De sidste gæster på historisk badehotel: Vågnede ved lugten af røg - og kæmpede sig ud i mørke

FCM-boss afslører i ny bog: Det skete der, da Guld-Glen pludselig smuttede
FCM-sportsdirektør Claus Steinlein (th) fik ansat Jess Thorup som træner, selvom han tvivlede stærkt på, at det kunne lade sig gøre.

FCM-boss afslører i ny bog: Det skete der, da Guld-Glen pludselig smuttede

Gribende farvel til Sara: Storebrors sidste ord rørte alle i kapellet

Gribende farvel til Sara: Storebrors sidste ord rørte alle i kapellet

Hitter på Facebook