Spol frem til 1:00 for hurtigere at komme gennem klippet

Karma handler ifølge buddhisterne om, at de gode og dårlige handlinger, man gør i sit liv, afgør i hvilken form, du bliver genfødt

Begrebet er nu i den almene befolkning blevet moderniseret til, at hvis du opfører dig skidt, så rammer skæbnen dig med samme kraft senere i livet.

Det blev en mandlig vanvidsbilist fra Florida ramt af, da han kørte helt op bag i en kvindelig bilist, og gestikulerede med armene, at hun kørte ad pommern til og skulle flytte sig.

Da den mandlige trafiksynder så endelig overhaler kvinden, giver han en 'fuck-finger' til den kvindelige bilist og kører videre.

I næsten samme sekund, som den forbudte finger glider tilbage på rattet, mister manden herredømmet over bilen og glider rundt på vejen over i en grøft, mens fælgene triller hen over vejen.

Kvinden bryder ud i latter og råber ud ad vinduet.

- Så kan du lære det, jeg har det på video, kammerat.

Kvinden havde filmet hele hybris-hændelsen på sin mobiltelefon, som du kan se øverst i artiklen. Spol gerne frem til 1:00.