Langt flere gader og veje er opkaldt efter mænd end kvinder, og »mandegaderne« er længere end »kvindegaderne«, melder ny svensk statistik.
Det ulige samfund er også tydeligt i vores gadenavne, skriver SVT.se
Svenskernes svar på DR.dk refererer til en ny undersøgelse, der siger, at kun én af syv gader i Sverige har kvindenavn. Den kønsdiskriminerende samfund er dermed tydeligt i svenske gadenavne, hedder det i undersøgelse, som er udarbejdet af Sveriges Statistik (SCB).
Offentlige gader, veje og pladser kan både afspejle og styrke de kulturelle værdier og normer i samfundet, også ulighed, begrunder Sveriges Statistik sin optælling.
2.400 optalte gadeskilte efterlader et utvetydigt svar. 2060 var mænd. 330 kvinder (ca. 14 procent).
»Historiske grunde er den største årsag. En del er gamle gader simpelthen, navnet er tilknytttet for måske flere hundrede år siden,« siger Marcus Justesen, der er analytiker på Sveriges Statistik til SVT.se.
Men den skæve kønsfordeling gælder imidlertid også gader omdøbt de seneste syv år. Tre til fire gange flere mænd giver navne til gader end kvinder . Desuden er gader opkaldt efter typisk længere end gader opkaldt efter kvinder. En gennemsnitlig »mandegade« er 452 meter, mens den gennemsnitlige kvindegade er 380 meter.
»Det er virkelig svært at sige, hvorfor det er sådan. Man bør nok pege på de gamle strukturer igen,« siger Marcus Justesen.
Kun fem svenske kommuner har flere kvindelige end mandlige gadenavne: Södertälje , Sävsjö , Uppvidinge , Emmaboda og Överkalix .
Historien på SVT.se melder intet om, hvorvidt den statslige statistiks undersøgelse bør få konsekvenser.
