S taber terræn i Sveriges valgkamp

Den borgerlige regeringskoalition har overhalet den rødgrønne blok i ny meningsmåling tre uger før Sveriges valg.

Sveriges fire borgerlige regeringspartier, der kalder sig Alliancen, har taget føringen over den rødgrønne blok i ny meningsmåling, forud for valget søndag den 19. september. Forspringet til de borgerlige skyldes først og fremmest, at socialdemokraterne har mistet vælgere, siger valgforskere i Stockholm.

Alliancen får støtte af 48,9 procent af vælgerne og er gået et procentpoint frem i TV 4's vælgerbarometer fra Novus Opinion. Samtidig går de rødgrønne 1,7 procentpoint tilbage til 44,6 procent.

Det er socialdemokraterne med 30,3 procent af stemmerne, som vækker mest opsigt i målingen, da partiet har mistet 2,4 procentpoint i forhold til en lignende måling tidligt i denne måned.

- Det kan skyldes, at skatter og pensioner har været meget i fokus. Alliancen har traditionelt vundet størst tillid hos vælgerne på disse områder, skriver valgforskere fra Novus om målingen.

Det konservative regeringsparti Moderaterna er i de seneste år rykket ind mod midten, hvor partiet forsøger at kapre vælgere fra det traditionelle arbejderparti.

- Socialdemokraterna har mere og mere udviklet sig til at administrere arbejdsløsheden. Derfor kan vi med rette hævde, at vi er det eneste arbejderparti, sagde lederen for Moderaterna, statsminister Fredrik Reinfeldt, i begyndelsen af valgkampen.

Mona Sahlin, leder af Socialdemokraterne og statsministerkandidat for den rødgrønne blok, kritiserer først og fremmest regeringen for, at der i dag er 466.000 arbejdsløse i Sverige.

I målingen holder det yderliggående Sverigedemokraterna (SD) sig over spærregrænsen med opbakning fra 4,7 procent af vælgerne - en fremgang på et 0,5 procentpoint.

/ritzau/TT

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: