RUSLAND: En domstol i Moskva har torsdag idømt de to russiske oppositionsledere Sergei Udaltsov og Leonid Razvozhayev hver fire og et halvt års fængsel, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Oppositionslederne er blevet dømt for at opildne til masseoptøjer mod Ruslands præsident, Vladimir Putin. Helt konkret er Udaltsov og Razvozhayev blevet dømt for at organisere de protester, der endte med at udvikle sig voldeligt, mod Vladimir Putin 6. maj 2012, inden præsidenten skulle indsættes til sin tredje valgperiode.

Sergei Udaltsov og Leonid Razvozhayev har begge nægtet sig skyldige.

BNB