I 2020 vil de russiske militær have mulighed for at sende 1.600 flere krigsfly og helikoptere i luften i tilfælde af konflikt, lyder det fra præsidenten.
RUSLAND: Vladimir Putin og Rusland spiller med de militære muskler. Hele 1.600 nye krigsfly og helikoptere vil militæret nemlig opruste med frem mod 2020, erklærer præsidenten. Det skriver Reuters.
- Vi taler primært om at give vores styrker den mest moderne teknologi, forklarede Putin ved et 100-året for landets flyvevåben.
Siden sin første valgperiode, som blev skudt i gang i 2000, har Putin arbejdet benhårdt for at genvinde koldkrigstidens positionen som supermagt. En position, som USA siden har siddet mere eller mindre suverænt på.
De 600 militære fly og 1.000 helikoptere bliver en del af den militære genopbyggelsesstrategi, som løber op i 720 milliarder dollars, knap 4,4 billioner kroner.
Siden 1991 har militæret været svækket på grund af besparelser som følge af Sovjetunionens kollaps. Men med Putin i spidsen de næste seks år er der ikke noget, der hedder besparelser, og oveni de nye fly og helikoptere, vil de eksisterende også blive moderniseret.
Ved jubilæet, hvor tilskuerne overværede et luftshow i Zhukovsky uden for Moskva, takkede Putin samtidig både luftvåbensofficerer, veteraner og industriarbejdere for det læs, de har trukket, så russerne i luften er kommet gennem de hårde tider i 1990erne og i begyndelsen af 2000erne.
Ifølge præsidenten er grund til den militære oprustning, at Rusland er nødt til at kunne beskytte sig mod forsøg på at skabe konflikt ved landets grænser.