To russere mener at have fundet spor efter plankton på ydersiden af Den Internationale Rumstation. Hvis det passer, slår det tidligere rekorder for, hvor langt ude i rummet bakterier kan leve, med flere længder. 

Russiske astronauter – såkaldte ’kosmonauter’ – mener at have fundet plankton på ydersiden af Den Internationale Rumstation. Hvis det passer, er det ultimativt den vildeste rekord for, hvor langt væk fra Jorden, bakterier har vist sig at være i live.

Det skriver Videnskab.dk, hvor du også kan læse historien om den mystiske knogle, som er fundet på Mars:

Rygter: Knogle fra alien fundet på Mars 

Kosmonauternes udmelding er kommet i en pressemeddelelse fra det russiske nyhedsbureau ITAR-TASS. Her oplyses det, at opdagelsen er gjort på det, der kaldes for 'illuminators', hvilket svarer til rumstationens vinduer.

Vinduerne og resten af ydersiden af rumstationen bliver nemlig griset til fra ydersiden af udstødningen på raketmotorer, blandt andet ved justeringer af rumstationens bane.

De to kosmonauter brugte klude til at tørre vinduerne af. Kludene blev senere undersøgt inde i rumstationen.

Læs også hos Videnskab.dk: Forskere: Vi har løst historiens største UFO-mysterium 

- Resultaterne er absolut unikke. Vi har fundet rester af plankton og mikroskopiske partikler.« »Det bør undersøges nærmere, siger Vladimir Solovjev, leder for den russiske del af rumstationen, i pressemeddelelsen.

En pressetalsmand for NASA oplyser dog, at deres samarbejdspartner Roskosmos ikke har bekræftet fundene. Vladimir Solovjev bemærker også i meddelelsen fra ITAR-TASS, at det er uklart, hvor de mikroskopiske planktonrester kommer fra.

Læs også hos Videnskab.dk: I Bermuda-trekanten opstår vilde uvejr ud af ingenting 

Planktonet kan muligvis være kommet med modulet på rumstationen, da det blev skudt op, mener NASA-forskeren Lynn Rothschild.

Tidligere er der gjort fund af bakterier i helt op til 40 kilometer over Jorden, altså langt oppe i stratosfæren.

Hvis planktonet virkelig er kommet op til rumstationen uden menneskers hjælp, må denne højderekord ganges med 10 og lidt til.

Andre artikler hos Videnskab.dk:

Ufo fundet på bunden af Østersøen?

Rygter: Rotte fundet på Mars