MÜNCHEN: Stemningen mellem NATO og Rusland er på frysepunktet. Det står lysende klart på den årlige sikkerhedskonference i München, hvor toppolitikere og eksperter diskuterer trusler og udfordringer for den globale sikkerhed.
Lørdag gik den russiske premierminister, Dmitrij Medvedev, på scenen i München og anklagede NATO for at male fjendebilleder af den russiske trussel og for at bringe dialogen mellem øst og vest til ophør.
»Vi befinder os allerede i »en ny kold krig«, sagde Medvedev i et direkte svar til NATO-generalsekretær Stoltenberg, der kort forinden havde forsikret om, at den vestlige militæralliance ikke ønsker en gentagelse af den kolde krig.
I sin tale lørdag havde den norske NATO-generalsekretær betonet alliancens primære tilgang til Rusland som en kombination af »forsvar, afskrækkelse og dialog«.
Dobbelt afledningsmanøvre
Udvekslingerne mellem Medvedev og Stoltenberg er blot et af mange eksempler på, at Ruslands intervention i Syrien udgør det absolut mest presserende samtaleemne i korridorerne på luksushotellet Bayerischer Hof under sikkerhedskonference i München.
For den tidligere georgiske præsident og nuværende guvernør i den ukrainske by Odessa, Mikheil Saakashvili, følger den russiske fremfærd i Syrien et velkendt mønster.
»For mig er det ren déja vu. Rusland bomber i Syrien på samme måde, som de tidligere har bombet i Ukraine og i ,« siger Saakashvili til Berlingske.
»Bombningerne i Syrien er led i en dobbelt afledningsmanøvre. De skal aflede opmærksomheden fra interne russiske forhold og aflede Europas opmærksomhed fra Ukraine,« siger Saakashvili.
»Desuden kan vi se, at Putin vil have en militær løsning. Vesten bliver ved med at gentage, at der ikke findes militære løsninger. Nuvel, det er der for Putin,« sagde Saakashvili og tilføjede, at »EU er nødt til at holde fast i sanktionerne«.
Assad må fjernes
Samme budskab lød lørdag formiddag fra Ukraines præsident Poroshenko, der kastede sig ud i en følelsesladet appel til EU-medlemsstaterne, hvor opbakningen til de omkostningsfulde sanktioner synes at svinde delvist. »Sanktionerne er ikke en straf. De er et instrument til at holde Rusland ved forhandlingsbordet.«
Poroshenko må imidlertid sande, at Putin med den russiske intervention i Syrien effektivt har skiftet verdenssamfundets fokus fra Ukraine til Syrien og samtidig har gjort Rusland til en internationalt uundgåelig samtalepartner i Mellemøsten.
Natten til fredag blev USAs udenrigs-minister John Kerry som chefforhandler enig med sin russiske kollega, Lavrov, om at lægge pres på de stridende parter om at indgå en midlertidig våbenhvile fra næste fredag. I sin tale gik John Kerry skarpt i rette med Ruslands fremfærd i Syrien.
»Nogle siger, at grunden til at humanitær hjælp er blevet nægtet adgang og upræcise bombninger er fortsat, er fordi Assad og hans allierede, inklusive Rusland, måske tror, at de kan vinde krige ved at trodse det internationale samfund,« sagde Kerry. »Størstedelen af Ruslands bomber har hidtil været rettet mod legitime oppositionsgruppe.«
På grund af de fortsatte meningsforskelle mellem Kreml og Washington mødes aftalen om midlertidige våbenhvile med stærk skepsis blandt de tilstedeværende toppolitikere og eksperter i München. En konferencedeltager fra Washington har alvorlige for-behold over for Kerrys aftale med russerne.
»Jeg håber, det fungerer, men jeg er meget skeptisk,« siger ruslandskenderen Angela Stent fra tænketanken Brookings til Berlingske.
»Når præsident Assad samtidig erklærer, at han vil erobre hele Syrien tilbage, ser det meget usikkert ud. Problemet er, at de forskellige parter fører samtaler og lover ting, som derefter ikke bliver overholdt. Det så vi allerede med forhandlingerne i Geneve.«
Fredsforhandlingerne i Geneve kollapsede i sidste uge efter Ruslands bombardementer i det nordlige Syrien. Fredag anklagede den tyrkiske udenrigsminister Merlut Cavusoglu for målrettede bombeangreb på civile mål som skoler og hospitaler.
»Der er ikke noget bevis for, at vi skulle bombe civile i Syrien,« svarede premier-minister Medvedev lørdag formiddag og understregede samtidig, at der er behov for øget tillid mellem Vesten og Rusland.
Begrænset dansk tillid
Fredag formiddag var der dog forsvindende lidt tillid at spore hos den danske forsvarsminister, Peter Christensen, der også befandt sig i München for at deltage i sikkerhedskonferencen.
»Jeg mener, at Rusland udgør en trussel mod NATO-landene,« sagde forsvarsministeren til Berlingske under et møde i lobbyen på Hotel Grand Westin i München.
»Som alliancepart er det noget, vi skal tage alvorligt. Forsvarets efterretningstjenestes analyse er, at der ikke er nogen direkte trussel mod Danmark, men det er værd at minde om, at hvis et land i alliancen angribes, så har alle 27 en forpligtelse til at hjælpe.«
»Balterne er enormt bekymrede, og det har de efter min mening også grund til at være,« sagde Peter Christensen med henvisning til russiske planer om at udstationere nye divisioner i nærheden af Baltikum.
På scenen i München advarede den russiske udenrigsminister Lavrov mod vestlige skræmmebilleder.
»Man bør ikke dæmonisere Assad. Man bør ikke dæmonisere nogen som helst. Med undtagelse af terroristerne i Syrien.«
