20 år efter, at den forlod Jorden, er missionen ovre for rumsonden Cassini, der har rejst 7,9 milliarder km og sendt 635 GB data om den fjerne planet Saturn hjem
Man vil ikke kunne se det med blotte øje. Heller ikke med selv den bedste kikkert. Men langt ude i universet, mere end én milliard km ude, vil et stjerneskud vise sig ved planeten Saturn fredag eftermiddag. Lyse mørket op i et splitsekund.
Med dét er en rejse på 20 år slut for rumsonden Cassini, som i en storstilet og planlagt kamikazemission eksploderer og brænder sig selv op. 7,9 milliarder km efter, at den forlod Jordens overflade.
Mission completed!
Cassini missionen er en af de største og dyreste nogensinde. Mere end 24 milliarder kr. har den kostet. Men ifølge astrofysiker Tina Ibsen fra Tycho Brahe Planetarium, har den været hver en krone værd.
»Der er lavet mange top ti lister over, hvad Cassini har bidraget med. Men jeg synes, at mange glemmer én af de ting, som vi her i Europa har en aktie i. For da Cassini blev sendt afsted i 1997, havde den en lille følgesvend, Huygens, som, efter at Cassini var nået til Saturn, landede på den af Saturns måner, der hedder Titan. Dét er det fjerneste, vi nogensinde har landet noget, der er menneskeskabt, noget, som har skullet rejse syv år for at lande på en lille måne med en temperatur på minus 179,5 grader langt langt væk. Det er da vildt at kunne gøre det,« siger Tina Ibsen.
Da Cassini blev sendt afsted i 1997, var målet at blive klogere på planeten Saturn - den næststørste og en af i alt fire gasplaneter i det yderste af vores solsystem - og dens 62 måner. At blive klogere på den, ville gøre os klogere på vores egen jord, klogere på dannelsen af planetsystemer.
For - som Tina Ibens siger - er man nødt til at starte udefra, hvis man vil forstå.
I modsætning til tidligere missioner til Saturn, hvor en rumsonde har passeret planeten og skudt billeder på sin vej, skulle Cassini kredse om Saturn, og dermed indsamle enorme mængder ny viden. Og dét har hun gjort.
Godt nok tog rejsen dertil næsten syv år, men lige siden har rumsonden sendt 635 GB data til kontrolcentret på Jorden og har med sine 453.048 billeder gjort den astrofysiske verden klogere på ikke alene Saturn, men også ringene og især månerne omkring den.
»Titan (som er den største af de 62 måner og dén, som landingsfartøjet landede på, red.) kunne vi med vores teleskoper se, var sløret. Ikke klar og afgrænset som så mange andre måner. Så det så ud, som om den havde skyer og en atmosfære. Hvilket missionen har bevist, at den havde. Og det er efter min mening én af de helt store opdagelser inden for moderne astronomi. Floder, have og søer var selvfølgelig frosset til is, men trods trods af temperaturen, var der skysystemer af metan, som vi her på jorden kender som en gas, der opstår, når vi prutter eller bøvser. Men som i minus 179,5 grader altså er flydende,« forklarer Tina Ibsen.
Men det er en anden af Saturns måner, der er blevet rumsonden Cassinis undergang, årsagen til ‘selvmords-missionen’.
Selv om Cassini oprindelig kun skulle have kredset om den fjerne planet i tre år, tog den yderligere ti. Og gjorde endnu et sensationelt fund på månen Enceladus.
Ligesom Titan er også Enceladus en ismåne. På nært hold ligner den med sine kratere vores måne, men er belagt af et tykt lag is.
»Og det man har kunnet se, når Cassini fløj forbi, er, at der står geysere af vand op fra månen, hvilket har givet anledning til spekulationer om der under islanget er et stort hav af flydende vand. Vand er alfa og omega for, at der kan være liv, så man kan forestille sig, at der på Enceladus er de rette betingelser for liv. Og man vil ganske enkelt ikke risikere, at Cassini ender med at ramme ind i månen og dermed forurener den med de små-bakterier fra Jorden, som kan have overlevet på Cassinis lange rejse,« siger Tina Ibsen om en af de vigtigste årsager til, at rumsonden fredag eftermiddag forvandles til et gigantisk stjerneskud.
Det er flere måneder siden, at Cassini blev dirigeret ind i den bane, der skal blive hendes endeligt. Når sonden i dag med meget høj fart bevist flyver ind i Saturn iskolde og kemiske atmosfære, bremses den, hvilket skaber varme, som får sonden til at smelte og brænde op. Eksplodere i det ydre rum.
Man vil ikke kunne se det fra jorden. Men flere steder transmitteres det live. Og er man sulten på mere, har National Geographic fredag aften premiere en dokumentar om den 13 år lange mission.
-----------------------
CASSINI TIDSLINJE
15. oktober 1997: Affyres fra Cape Canaveral i Florida, USA. Sendes ikke direkte mod Saturn, men i kredsløb om solen, og kommer dermed tæt på andre planeter, der således skubber sonden videre ud i rummet.
26. april 1998: Passerer Venus.
24. juni 1999: Passerer Venus for anden gang.
18. august 1999: Passerer Jorden.
30. december 2000: Opnår den tætteste afstand til Jupiter.
30. juni 2004: Ankommer til Saturn.
13. december 2004: Passerer første gang de to måner Titan og Dione.
24. december 2004: Huygens sonden lander på Titan.
Juni 2008: Oprindelig mission ophører. Påbegynder første forlængelse.
September 2010: Påbegynder anden forlængelse.
15. september 2017: Eksploderer i Saturns atmosfære.
Kilde: Nasa
----------------------------
CASSINIS SIDSTE REJSE
De angivne tider er Pacific Time og for 14. og 15. september de tider, hvor Cassinis data ankommer til Jorden med 83 minutters forsinkelse
11. september kl. 12.04: Passerer Titan og ‘skubbes’ ind mod Saturn.
14. september kl. 12.58: Tager de sidste billeder.
14. september kl. 14.45: Transmitterer alle registrerede data inklusive de sidste billeder som forberedelse til sidste fase.
15. september kl. 01.37: Omkonfigurerer for at kunne transmittere live.
15. september kl. 04:55: Mister signalet.
Kilde: Nasa
