Rummet nærmer sig for svensk astronaut

Den svenske astronaut Christer Fuglesang er igen på vej ud i rummet. Efter en vellykket færd i slutningen af 2006 skydes han op med rumfærgen Discovery.

Nedtællingen til den svenske astronaut Christer Fuglesangs anden rumrejse er for alvor begyndt.

Sent mandag aften indledtes tankningen af Discovery, og dermed synes rumfærgen at kunne blive opsendt planmæssigt tirsdag morgen dansk tid.

Opsendelsen rykker nærmere, og Fuglesang glæder sig. I en meddelelse på det sociale netværk Twitter skrev Fuglesang mandag: "Flyvelogbogen er færdig! Nu er det på tide at få en god nats søvn - den sidste på jorden i de næste to uger, håber jeg."

Det, der kan true den planlagte rumfærd er vejrsituationen. Tidligere mandag rapporterede Fuglesang: "Alt ser godt ud, men lokale tordenbyger kan true optankningen".

- Der skal tankes op med to tusind liter flydende ilt og brint. Hvis det regner, kan det fryse til is, og det er det, man er nervøs for, siger den svenske rumekspert Sven Grahn, der er rejst til Florida for at følge Discoverys rummission på den svenske Rumstyrelses regning.

Ved 22-tiden mandag blev der givet klartegn til at indlede tankningen. Discovery skal opsendes fra den gamle månerampe 39-A, hvorfra den første bemandede rumfartøj Apollo 11 blev opsendt.

Første gang, Christer Fuglesang var i rummet, var under en flyvning i december 2006.

/ritzau/TT

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: