Mens Præsident Barack Obama i går inspicerede skaderne efter orkanen Sandy, havde Mitt Romney travlt med at køre valgkampagne - uden at køre valgkampagne.
Og dét gik ikke særligt godt.
For en måneds tid siden blev Mitt Romneys vicepræsidentkandidat Paul Ryan grebet i at snyde sig til en historie om hjælp til de fattige. Ryan dukkedes således op i et lukket suppekøkken for hjemløse. Her lod han som om, han vaskede nogle (i øvrigt rene) potter og pander, mens fotograferne knipsede løs.
Og i går var det så Mitt Romneys tur.
I staten Ohio afholdt republikanerens kampagne således et såkaldt 'indsamling til orkanofrene'. Og for ikke at tage sig helt tossede ud overfor pressen, sendte Romney og kompagni et hold af medhjælpere ned i det lokale Wal-Mart supermarked, hvor der blev brugt det, der svarer til 30.000 kroner på brød, dåsemad og peanutbutter.
LÆS OGSÅ: Obama og republikansk guvenør bedstevenner efter Sandy
SE OGSÅ: Luftbilleder viser ødelæggelserne: Sådan hærgede Sandy
Senere indrømmede én af Romneys egne medhjælpere, at de senere ligefrem stak de fremmødte Romney-vælgere mad fra bunket, som de så fik besked på at 'lade som om' de gav til indsamlingen. Og Romney gjorde kun det hele værre, da han selv greb mikrofonen for at fortælle om sin egen erfaring med oprydningsarbejde - i forbindelse med orkanødelæggelserne.
Således fortalte Romney en anekdote fra sin skoletid, hvor han havde været med til at organisere oprydning efter en football-kamp - Ikke ligefrem passende, når mere end 50 amerikanere netop har mistet livet under én af nationens værste naturkatastrofer.



