Det var en fattet, men noget slukøret Romney, der for et øjeblik siden erkendte sit nederlag.

Ikke bare Mitt Romney, men også hans tilhængere var noget afdæmpede, da den republikanske præsidentkandidat kort efter klokken et tirsdag nat amerikansk tid holdt sin taber-tale i Boston.

Han indledte sin tale med at fortælle, at han netop havde ringet til præsidenten og lykønsket ham.

- Jeg har lige talt med præsident Obama og ønsket ham tillykke med sejren. Jeg ønsker ham alt vel. Jeg sagde også tillykke til Førstedamen og hans to døtre, begyndte Romney.

US-155689527


usa


Men det mest markante i Romneys svanesang var nok, at han opfordrede til forsoning og samarbejde. Krisen i det amerikanske samfund gør nemlig, at republikanere og demokrater nu sammen må løfte USA ud af moradset.

- Vi står overfor en tid med store opfordringer. Det er en tid med store udfordringer, og jeg håber, præsidenten får succes, sagde han, mens han blev mødt af behersket jubel blandt tilhørerne.

- Dette er ikke en tid til stridigheder, sagde han blandt andet.

Derudover takkede han naturligvis også sin vicepræsidentkandidat og ikke mindst sin kone Ann:

- Tak til Ann. Mit mit livs kærlighed. Hun ville være blevet en vidunderlig førstedame.