Den svenske statsminister, Stefan Löfven, må betegnes som den store vinder efter den særprægede »Decemberaftale.« Sverigedemokraterna er helt isolerede.
Der blev draget et lettelsens suk i både den røde og den blå blok, da den svenske statsminister, Stefan Löfven, meddelte, at der alligevel ikke bliver noget ekstravalg i Sverige 22. marts.
Få dage før valget formelt kunne udskives 29. december, lykkedes det regeringen at undgå valget ved at indgå en ret vidtgående parlamentarisk aftale med den borgerlige alliance.
»Decemberaftalen,« som den højtideligt er døbt, blev præsenteret på en pressemøde lørdag formiddag med hele seks ud af Riksdagens otte partiledere. Alle undtagen Sverigedemokraterna og Vänsterpartiet. Det skriver Berlingske.
Når det lykkedes at undgå valget, er det først og fremmest, fordi ingen havde nogen interesse i det, ud over Sverigedemokraterna, som alle andre partier nægter at have noget med at gøre.
Et valg i marts ville sandsynligvis ikke ændre noget. Sverigedemokraterna står i meningsmålingerne til at blive endnu større og Socialdemokraterna til fremgang, men fortsat langt fra et rødt flertal. Derfor kunne man se frem til at stå i nøjagtig samme situation efter et valg.
Protesten mod det etablerede politiske Sverige ville kun blive større. Moderaterna, som er det største af partierne i den borgerlig alliance, står midt i et lederskifter, hvor Anna Kindberg Batra ventes at tage over for Fredrik Reinfeldt i næste måned og partiet, som fik et katastrofevalg i september, står til yderligere tilbagegang.
Sverigedemokraterna reagerede efter pressemødet med forventelig ærgrelse over det aflyste valg og indgav straks et mistillidsvotum mod statsministeren, men det får dog ingen effekt, da de øvrige borgerlige partier ikke vil stemme for.
Decemberaftalen betyder, at de seks partier i rød og blå blok har givet hinanden håndslag på, at det er den største blok, der efter et valg får lov at danne regering og besætte statsministerposten. Det vil sige, at Sverigedemokraterna ikke får nogen indflydelse på regeringsdannelsen.
Desuden er man enige om, at den største blok skal kunne få sin finanslov vedtaget i Riksdagen, hvilket i praksis betyder, at den borgerlige alliance undlader at stemme. Aftalen gælder i to valgperioder frem til 2022. Derved får den også betydning for den borgerlige blok, hvis den skulle vinde valget i 2018.
Statsminister Stefan Löfven kan trække sig ud af den månedlange magtkamp som sejrherre. Han får formentlig nu lov at blive siddende som statsminister de næste knap fire år. Han er endda sikret at kunne få sit budget vedtaget hvert år, og at Alliancen forpligter sig på samarbejde de næste fire år blandt andet omkring energipolitikken, pensioner og forsvaret, som specifikt er nævnt i aftalen.
Den borgerlige finanslov, som der viste sig et flertal for 3. december, kan han moderere med en særlig valgfinanslov, som fremsættes til april næste år. Det betyder, at Alliancens budget reelt kun kommer til at gælde i tre måneder.
For de borgerlige betyder aftalen, at man først og fremmest slipper for endnu et ydmygende valgnederlag.
Umiddelbart efter pressemødet gik kampen i gang om at definere vindere og tabere af aftalen. Partilederne i den borgerlige alliance lagde således meget vægt på vigtigheden af at kunne samarbejde i Riksdagen.
Centerpartiets Annie Lööf talte om den »demokratiske samtale« og Folkpartiets Jan Björklund sagde, at det er vigtigt ikke at tale uenighederne op, for så vil der til sidst kun være protestpartierne tilbage.
Moderaternas nye leder slog dog fast, at man trods aftalen fortsat vil føre borgerlig oppositionspolitik.
Med aftalen er der lagt op til noget, der ligner en ægte nedbrydning af skellene mellem blokkene. Partierne til højre og venstre har forpligtet sig på at samarbejde, og regeringen kan kun få den politik igennem, som den kan samle flertal for med de blå partier. Det kan blive ganske svært at regere under de forhold for den svenske statsminister, som også har Miljöpatiet på ministerholdet.
Til gengæld har man sikret sig, at Sverigedemokraterna er sendt helt uden for indflydelse. Partiet kan nu bruge de næste knap fire år på at opbygge sin rolle som eneste reelle opposition.
Både statsminister Löfven og tidligere statsminister Fredrik Reinfeldt har i store interviews før jul lagt maksimalt afstand til Sverigedemokraterna, som den socialdemokratiske leder har kaldt nyfascistisk.
Det ser ud til at, Sverige er reddet ud af sin akutte regeringskrise, men en ny kan hurtigt opstå. Den borgerlige alliance kan vælte Stefan Löfven med et mistillidsvotum, når den vil. Og det et usædvanligt kort at sidde med som opposition.
