Amerikaneren Rodney King, som i 1990erne var offer for grov, racistisk politivold, blev søndag fundet død i en svømmepøl. Det oplyser politiet i Los Angeles ifølge Reuters.
Rodney King blev fundet druknet af sin forlovede på bunden af en svømmepøl, og ifølge politiet er der intet, der tyder på, at en forbrydelse er blevet begået.
- Politiet blev alarmeret, og en patrulje blev sendt af sted. Betjentene fandt King livløs, og oplivningsforsøg var forgæves, siger en talsmand for politiet.
Rodney Kings sag om politivold gik verden rundt i 1991. Efter en langvarig biljagt fangede politiet King, som var mistænkt for spirituskørsel. En tilfældig forbipasserende med et videokamera blev vidne til, at fire betjente tæskede den afroamerikanske Rodney King med knipler, mens andre betjente stod og så på.
Da de fire betjentene året efter blev frifundet i retten, udløste det omfattende uroligheder i Los Angeles’ gader. I seks dage gik flere tusinde vrede sorte amok og smadrede butikker og bygninger. Flere end
rolighederne varede i flere dage, og flere end 50 mennesker blev dræbt og langt over tusinde kvæstet. 53 personer blev dræbt under optøjerne.
Rodney King blev 47 år gammel.



