Den 68-årige seriemorder Robert Black er død i fængslet. 68 år gammel.
Den 68-årige seriemorder Robert Black er død i fængslet. 68 år gammel.

Det er 35 år siden, at han tog livet af sit første offer. Pigen var bare ni år gammel, og hun blev langt fra den eneste. Forløbigt var han kendt skyldig i at myrde fire skolepiger, men nu er den skotskfødte seriemorder Robert Black død. 68 år gammel. Det skriver den britiske avis Metro.

Robert Black har siddet fængslet i Maghaberry prison i det nordlige Irland, efter at han i 1990 blev grebet på fersk gerning. I den skotske by Stow fandt politiet en seksårig pige i bagagerummet på hans bil. Bundet, kneblet og knap i live. Senere viste en undersøgelse, at han forinden havde udnyttet den lille pige seksuelt.

I 1994 - fire år senere - blev han kendt skyldig i tre barnemord, der fandt sted op gennem 1980’erne. Mordene på de fire piger på henholdsvis fire, ti og elleve år bundede alle i et seksuelt motiv.

Seriemordene der rystede tyskland - 3

Senere blev Robert Black også dømt for en mislykket kidnapning, der fandt sted i 1988, og i 2012 blev han kendt skyldig i endnu et barnemord. Mordet på en ni-årig pige, som i 1981 blev fundet kvalt og seksuelt misbrugt.

Gennem årene var 68-årige Robert Black også mistænkt i andre sager. I mange år var han f.eks. hovedmistænkt i en sag om den forsvundne 13-årige Genette Tate, som sidst blev set i Devon i 1978, hvor hun passede sin avisrute.

Dansk seriemorder død bag tremmer - 2

Pigens lig er aldrig dukket op, men ikke desto mindre kom seriemorderens pludselige død angiveligt som et chok for Genette Tates familie. Det skyldes, at politiet i Devon angiveligt var tæt på at have bevismateriale nok til også at kunne fælde Black for mordet på det 13-årige avisbud. Det skriver den britiske avis Mirror.

Det er angiveligt kilder tæt på fængslet, der har bekræftet den 68-årige seriemorders død. Det sker, efter at fængslet i Maghaberry har bekræftet, at én indsat er afgået ved døden forleden. Fængslet forsikrer dog, at den indsatte er død af naturlige årsager.

BRITAIN-CRIME-SHIPMAN-SOLICITOR

Den 68-årige seriemorder var i alt idømt 12 livstidsdomme for sine ugerninger.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook