Bestak mandskab med pengesedler

Rige russere betalte for at komme i redningsbåde

ITALY-SHIP/

Redningsbådene kom i brug, da den store luksusliner Concordia gik på grund og kæntrede ud for øen Giglio i Italien. Vidner siger, at rige russere forsøgte at bestikke sig til at komme først i bådene. (Foto: DARRIN ZAMMIT LUPI) Se stort billede

Passagerer fik at vide at kvinder og børn skulle reddes først, men afhøring af vidne afslører, at rige russere bestak sig til pladser i redningsbådene.

De italienske myndigheder undersøger ifølge den norske avis Dagbladet påstande om at rige russere sprang foran i køen for at redde livet, da krydstogtsskibet Costa Concordia gik på grund ved øen Giglio d. 13 januar i år.

Mindst 16 døde, men flere savnes fortsat. Over 4000 passagerer og besætningsmedlemmer reddede livet.
 
Den opsigtsvækkende anklage stammer angiveligt fra vidne-afhøringer, som nu skal undersøges nærmere.

52-årige Franca Anichi, der bor tæt ved havnen på Giglio, fortæller til tyske medier, at hun forventede at de første redningsbåde, som kom i land, ville være fyldt med kvinder og børn. Istedet var det velklædte mennesker, der talte russisk.

Kaptajnen på Costa Concordia, Francesco Schettino sidder i dag i husarrest efter at han er stemplet som hovedskurk for det katastrofale forløb, da det enorme skib stødte på et rev tæt på land.

Evakueringen af Costa Concordia var ifølge øjenvidner stærkt kaotisk. Flere medlemmer af besætningen vidste tilsyneladende ikke hvordan redningsbådene fungerede. Og kaptajnen har forklaret at han ikke forlod skibet frivilligt, men ved et uheld faldt overbord og ned i en af redningsbådene.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: