Efter at have revolutioneret modelverdenen ved at optræde som både mandlig og kvindelig model springer den 22-årige Andrej Pejic nu ud som kvinde.

Tidligere på året gennemgik den russisk-fødte og oprindeligt mandlige model nemlig en kønsskifteoperation.

Og fremover vil hun under navnet Andreja kun arbejde i kvindetøj.

Det fortæller Andreja Pejic i dag på sin egen facebook-side. Og hun tilføjer:

- Jeg vælger at dele min historie, fordi jeg føler, at jeg har et socialt ansvar. Og jeg håber at min åbenhed vil føre til større forståelse for alverdens trans-kvinder og mænd.

Andreja blev verdenskendt i 2011, da hun optrådte i både mande- og kvindetøj til Paris' Modeuge. Hun har været på forsiden af alverdens modeblade. Og i 2012 inkluderede bladet FHM Andrej på listen over 'verdens 100 smukkeste kvinder'.

Og på sin facebook-side slutter Andreja:

- Jeg har altid drømt om at være kvinde. Nu er min drøm gået i opfyldelse. Men det ændrer ikke, hvem jeg er. Det er samme person - bare et nyt køn.