Tænder, iturevne legemsdele, fingeraftryk og brændte tøjstykker. Identifikationen af de 150 ofre for tirsdagens flystyrt over de franske alper skal findes i de små detaljer. Flyet fra lavprisselskabet Germanwings fløj med 700 kilometer i timen frontalt ind i en klippevæg, og derfor har efterforskerne på ulykkestedet kun fundet meget små rester af de mange menneskelig, fortæller retsmediciner og professor ved Syddansk Universitet Jørgen Lange Thomsen:

»I det øjeblik, flyet rammer klippevæggen, forsætter kroppen ind i sædet foran. Når farten er så høj, kan sæderne rive sig løs, og flyet vil blive sprængt i mange, tusinde stykker. Det samme gør sig gældende med kroppen.«

Germanwings-ruteflyet mellem Barcelona og Düsseldorf styrtede tirsdag ned i de sydfranske alper og alle 150 ombordværende omkom, blandt andet en dansk passager. Efterforskningen viste senere, at flyets andenpilot formentlig med vilje havde styret flyet i jorden med vilje.



Indtil videre har efterforskningsholdet i de franske alper fundet 400- 600 kropsdele. Arbejdet på stedet er dog langt fra afsluttet og efterforskerne kæmper mod tiden, forrådnelse og vind og vejr. Desuden arbejder de i et meget svært fremkommeligt område, som de kun kan komme til med helikopter.

Kamp mod tiden
»Flystyrtet har fundet sted på en bjergside, hvor vind og vejr i høj grad kan være med til at ødelægge spor. Det samme kan sultne dyr og fugle, som kan lugte ligresterne på lang afstand,« fortæller den danske retsmediciner.

Jørgen Lange Thomsen tager ofte ud i verden og assisterer ved store retsmedicinske opgaver. Han deltog i efterforskningen af terrorangrebet i 2001 i New York, og han har derfor selv beskæftiget sig med ofre for flystyrt.  Derudover rejste han i 2004 til Thailand for at hjælpe med at identificere de mange ofre for tsunamien.

fsadfsadfsa


Med andre ord ved den 71-årige retsmediciner præcist, hvad efterforskningsholdet i de franske alper leder efter. Det er både tænder, fingeraftryk, dna og små, personlige dele som for eksempel tøjstykker og rester af en tatovering.

»Det er især dna-spor, der kommer til at spille en rolle. Efterforskerne kender passagerlisten, og de går derfor efter at få bekræftet, at de registrerede passagerer også er de egentlige ofre på flyet,« siger Jørgen Lange Thomsen.

Ofres tandbørster afgørende
Dna er en kædeform af arvemateriale, der findes i alle levende organismer i kroppen. Det kan for eksempel være blod, spyt og sæd. Efterforskningsholdet ved flystyrtet vil derfor prøve at finde dna-rester i passagerernes hjem, som de kan sammenligne med ved ulykkestedet.

»Det kan være blod på en tandbørste eller spyt,«  siger Jørgen Lange Thomsen.

Han understreger samtidig, at tænder eller kæbestykker med tænder kan være altafgørende i efterforskningen:

»Tænderne kan blive sammenholdt med tandlægejournaler. Af erfaring ved vi, at især tænder fra under- og overkæben stadig kan være intakte, da de er stærkest,« siger Jørgen Lange Thomsen.

Den danske retsmediciner er dog optimistisk i arbejdet omkring at få identificeret alle ofre:

»Der er tale om 150 ofre, som alle højst sandsynligt står registreret på passagerlisten. Sammenlignet med terrorangrebet i 2001 havde vi over 3000 ofre, som der ikke på samme måde var registreret i forvejen. Og her er det ganske få, som endnu ikke er identificeret.«



Han påpeger samtidig, at der trods vind og vejr er visse fordele ved, at flystyrtet er sket i 2000 kilometers højde:

»Temperaturen er en del køligere i de højder, så vævsresterne ligger i noget, der svarer til et kæmpe køleskab, som er med til at bevare dem.«

Ifølge passagerlisten var 72 tyskere om bord på flyet, mens 51 spaniere og én dansker også forventes omkommet i flystyrtet.